Spaniere til kamp mod dyresex
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/12/2014 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Sex med dyr er ikke ulovligt i Spanien. Det vil en gruppe nu sætte en stopper for ved at samle underskrifter.
Mere end 135.000 personer har skrevet elektronisk under på en underskriftsindsamling på siden change.org, der kræver et forbud mod dyresex. Dyresex er ikke ulovligt i Spanien i skrivende stund.
Debatten om dyresex og lovgivningen har også været rejst i Danmark af fødevareminister Dan Jørgensen, men i Spanien er det en debat, der har rejst nedefra.
Gruppen Observatorio Justicia y Defensa Animal, der kæmper for dyrs rettigheder har startet underskriftsindsamlingen, der vil have forbudt dyresex.
Det skriver El Periódico
Dyrerettighedsgruppen frygter, at Spanien kan blive et paradis for folk med hang til dyresex, efter at det er blevet forbudt i Holland, England og Frankrig. Sverige er også på vej med et forbud, men det er endnu ikke endeligt gennemført.
Højere straffe
Underskriftindsamlingen handler dog ikke kun specifikt om dyresex. Samtidig kræver den nemlig en forhøjelse af strafferammen for dyremishandling generelt.
Observatorio Justicia y Defensa Animal kræver en strafferammen forhøjet fra et til tre års fængsel.
Gruppens advokat Nuria Menéndez de Llano siger til El Periódico:
- Dyresex er meget mere almindeligt, end man skulle tro, og det ville være en stor fejl ikke at bruge denne mulighed til at forbedre lovgivningen, når man tænker på det aktuelle lovgivningsmæssige vakuum i relation til seksuelle overgreb på dyr.
Hvis du deler denne opfattelse, kan underskriftindsamlingen findes her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.