Spanierne bekymres mindre over krigen, men stresser over de økonomiske konsekvenser

Redegørelsen fra psykologerne i denne artikel er kommet inden de seneste dages udvikling i Ukraine, hvor frygten nok er steget.

Enrique Parada, professor i psykologi ved det Universidad Autónoma de Madrid og specialist i nødsituationer, har flere patienter i behandling for angst i forbindelse med tvangstanker om truslen om en forestående tredje verdenskrig eller en katastrofal atomeksplosion som følge af krigen i Ukraine.

Specialisten erkender dog, at tilfældene af mennesker med angst for geopolitikken er meget få og berører mennesker, der på grund af deres personlighed fokuserer på krigens usikkerhed og tvetydighed. 

- I mellemtiden har det spanske samfund endnu en gang bevist sin store tilpasningsevne i det forgangne år - selvom det ikke betyder, at vi ikke oplever stress, påpeger Parada.

Et år efter krigens start er flere eksperter i mental sundhed, som avisen 20minutos har konsulteret, enige om, at den spanske angst for en verdenskrig har givet plads til stress på grund af Ukraine-krigens samtidige virkninger på økonomien: stigningen i brændstofpriser, fødevarepriserne og renter, der gør livet dyrere.

Parada forklarer, at krigens direkte indvirkning på den nationale økonomi har forårsaget ændringen i dynamikken. 

- Hvis samfundet førhen kiggede direkte på Ukraine og konfliktens risici, er fokus nu på de konsekvenser, som vi oplever. Det skaber en tilstand af stress, især for de mennesker, der har været nødt til at foretage store tilpasninger i form af boligsituationen og udgifterne. Udviklingen er logisk og hensigtsmæssig. Vi ser på den objektive kilde til vores vanskeligheder, det, der kan kontrolleres, og fokuserer opmærksomheden der. Det er det, som størstedelen af den spanske befolkning gør nu, siger nødhjælpseksperten.

De psykologiske faser af krigen

Relationspsykologen og underviser ved det Universidad Oberta de Cataluña, Enric Soler,  skelner mellem tre faser i den psykologiske proces, som spanierne har oplevet i krigsåret:

- For det første steg angsten, som stiger i forhold til de ressourcer, som vi har til at bekæmpe dem. Som individer, som europæere, så vi, at vi ikke har noget middel til at stoppe krigen, og at truslen er total. Så forestil dig, at vi så en meget stor trussel med nul ressourcer, hvilket fik angstniveauet til at skyde i vejret på det tidspunkt.

- I en anden fase er folk blevet vant til at modtage nyheder om død og ødelæggelse og har beskyttet sig mod de psykologiske virkninger ved at se, hvad der sker. Nu, hvor der er gået et år, og krigen ikke synes at ville slutte, betyder det mere, hvad der er de samtidige virkninger af krigen er.

- Der er således at spanierne - på grund af krigen i Ukraine - ikke kan tænde for varmen på samme behagelige niveau som før. Renterne stiger også, og folk, som ikke har noget med krigen at gøre, bliver smidt ud af deres hjem, fordi de ikke kan betale deres afdragene eller huslejerne. Det er først nu, vi er klar over, at vi alle er indbyrdes forbundne.

Mindre bekymring, mere stress

Sociologiske undersøgelser foretaget af analyseinstitutterne CIS og DYM bekræfter den situation, som psykologerne har beskrevet om spaniernes spring fra angst til stress. Den generelle bekymring over krigen er faldende, men samtidig stiger stresset over konfliktens konsekvenser for den nationale økonomi og dem selv..

Ifølge barometeret fra marts 2022 var 86,4 % af spanierne meget bekymrede over Ukraine. Hver anden så en risiko for atomkrig som følge af den russiske invasion, og 95,7 % mente, at krigen var et problem for EU og ikke kun for Rusland og Ukraine. Det blev også påpeget på det tidspunkt, at brændstofpriserne og fødevarepriserne samt spaniernes generelle økonomiske situation ville lide under krigen.

Det seneste barometer fra januar 2023 viste et fald i bekymringen over krigen. Nu siger syv ud af ti spaniere, at de er bekymrede over krigen, hvilket stadig er et flertal, men et fald på næsten 15 procentpoint. Desuden er krigen faldet flere pladser på skalaen over de største problemer.

På den anden side viste den seneste DYM-undersøgelse fra januar 2023, at 73 procent af spanierne er meget bekymrede for de økonomiske konsekvenser af krigen for den spanske økonomi.

Psykologerne siger, at det er normalt at reagere med frygt, angst og bekymring over for en væbnet konflikt som invasionen af Ukraine, men uden at nå et sygeligt niveau. Det er først, når der lægges andre individuelle faktorer til, at antallet af psykiatriske lidelser i befolkningen stiger.

I de seneste måneder har spanierne ifølge psykologerne anvendt en forsvarsmekanisme for at beskytte sig mod oplysninger eller følelser, der er smertefulde eller vanskelige at håndtere. De sammenligner det med bedøvelse eller virkelighedsflugt. Og de minder os om, at vi kan se den anden vej, og vi kan lade være med at se nyhederne. 

- Men det faktum, at man ikke aktivt ønsker at se nyhederne, betyder, at man ved, at det, der står i nyhederne, er noget, man ikke vil kunne bære. Og en dag vil der ikke være andet valg end at se det, der sker, ansigt til ansigt og forsøge at fordøje det, hver enkelt og hvert samfund i overensstemmelse med dets muligheder, siger Soler.

Ifølge psykologerne er befolkningen for at overmande den overstrømmende angst og blokering vendt tilbage til en større anerkendelse af ting, som den ikke værdsatte før. Blot at have et tag at leve under og at kunne leve hver dag, når vi når som helst kan miste alt og endda vores liv. Og i anledning af den første årsdag for krigen - uden et glimt af fred i sigte - giver de følgende råd:

Mental sundhed i forbindelse med krig

Styr opmærksomheden

Det, som psykologer arbejder med dem, der har det værst i denne sammenhæng, er at øge modstandskraften

- Man er nødt til at acceptere usikkerhed. Accept er ikke en passiv proces, det er en aktiv proces. Folk skal fokusere deres opmærksomhed på kontrollerbare og vigtige aspekter af livet. Det er en grundlæggende mekanisme, som kan hjælpe os meget. Kontinuerlig koncentration er umulig, men at fokusere opmærksomheden på det, der betyder noget for en så ofte som det er muligt, er noget, vi kan kontrollere, forklarer Enrique Parad

Det vigtigste

Et andet råd er at blive ved med at pleje det, der stadig er vigtigt for hver enkelt af os. Vores værdifulde områder som familie, selvomsorg og arbejde. Bliv ved med at pleje det, der stadig er værdifuldt for dig lige nu."

Afkobl katastrofetanker

Et tredje råd er, at når man har katastrofetanker - uden det er objektivt underbygget - er det bedst at koble sig fra dem. 

- Når mit sind fortæller mig, at vi om en måned kommer i krig - eller vi vil se, at alle kommer i den syvende himmel, fordi der kommer en atomeksplosion, er det objektivt ikke sandt. Derfor er der god grund til at lade tanke passere som så mange andre tanker. Et menneske har 70.000 tanker i gennemsnit om dagen, og kan ikke kontrollere, hvilke tanker det aktiverer. Når de er katastrofale tanker, men ikke har støtte i objektivitet, må vi løsrive os, siger Enric Soler

Hjælp ukrainerne

Endelig foreslår Enric Soler, at alle skal informere sig i det omfang, de er i stand til at gøre det, og at alle skal handle i overensstemmelse med deres muligheder:

- At føle, at man gør noget, selv om det er meget småt, giver en følelse af at have en lille smule kontrol - bare et et minimum. Det tilfredsstiller de altruistiske behov, som vi mennesker har, og det giver en smule råderum til ikke at finde sig i alting uden at gøre noget og føle sig bundet på hænder og fødder. Vi er bundet, ja, men hvis man gør noget, får man det bedre.