Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk boligvækst emigrerer sydpå

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/05/2012 - 12:36

Bolig Penge & Forbrug


Marokko er blevet det nye mekka for spanske arkitekter og entreprenørfirmaer. Mens der i Málaga kun er gang i et par tusind nye boliger, er de...

Marokko er blevet det nye mekka for spanske arkitekter og entreprenørfirmaer. Mens der i Málaga kun er gang i et par tusind nye boliger, er der tryk på byggeriet i det store naboland mod syd.

 

Vild vækst i Marokko

Der bliver årligt anlagt 24 nye boligområder, opført hen ved 125.000 nye boliger, indviet 35.000 nye hotelværelser og bygget 1.500 kilometer togbane.

 

Væksten i Marokko ligger langt over de negative krisetal i Spanien, og det har fået fagfolk inden for byggeriet i Sydspanien til at kaste deres blik sydover. Mens Marokko råder over 1.200 statsanerkendte arkitekter, er der alene i Málaga Provinsen godt 3.000 – hvoraf mange i dag er uden fast arbejde.

 

- Vores handikap er, at vi her råder over flere tusinde professionelle, som kender markedet og efterspørgslen, men de har intet at lave, siger formanden for arkitekt-kollegiet i Malaga, Antonio Vargas.

 

50 år bagud

Så mens Spanien i de seneste årtier har taget imod tusindvis af immigranter fra Afrika, ser trafikken nu ud til at gå den anden vej. Det er ikke alle, der er villige til at flytte til Marokko for at få job, men de, der gør, kan være sikre på, at der er noget at lave, siger Antonio Vargas. Og det er mere end de 14 kilometer over Gibraltar-strædet, der skiller de to kontinenter.

 

- I Marokko er arbejdsproceduren som i Spanien for 50 år siden. Her gælder helt andre regler, og mens vi i Spanien er mange arkitekter om få projekter, er der i Marokko få professionelle til mange byggerier, forklarer Vargas.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.