Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk diet holder dig ung og smuk


Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 18/12/2014 - 10:56

Sundhed & sygdom

SUNDHED: Olivenolie, fisk, frisk frugt og grønt - det er både sundt, og så kan det nedsætte aldringsprocessen.

Friskfangede fisk og skaldyr, grillet i stedet friturestegt, masser af kold olie, ris, bønner, oliven og bælgfrugter, grøntsager og frugt, som findes i overflod i alle kystnære områder i Spanien. 

 

Det har altid været kendt som ”det sunde valg”, men nu kommer der beviser for sagen.

 

Et hav af fordele

Den nok så berømte, spanske Middelhavskost kan være nøglen til et længere liv og et ungdommeligt udseende, hævder forskere i USA.

 

Den sunde middelhavskost er god til at sænke kolesterol, regulere blodsukker, forbedre cirkulationen og hjertets sundhed, det holder leddene velsmurte og huden mere rynkefri end kost med et højt indhold af raffineret sukker og mættede fedtstoffer, afslører de seneste undersøgelser om Middelhavskostens gavnlige indvirkning.

 

Sund og frisk mad kan faktisk holde cellerne aktive og yngre i længere tid.

 

Selvom de indre egne af Spanien er mere kød-baseret, og der spises flere bønner og bælgfrugter end frugt, er det også en fremragende gen-beskyttende kost, fremgår det af artiklen, der er publiceret i British Medical Journal.

 

5.000 testpersoner

Forskere fra et sygehus i Boston, USA, undersøgte omkring 5.000 sygeplejersker og overvågede deres helbred i en periode på mere end ti år.

 

De undersøgte enden af kromosomer, kendt som ‘telomerer’, som beskytter kromosomerne. Forskerne konkluderer, at en del af forklaringen på aldringsprocessen sker, fordi telomererne bliver kortere. Når det sker, svækkes beskyttelsen af kromosomerne.

 

Når kromosomerne bliver svagere og ”informationen” ikke afkodes rigtigt, vil cellerne dele sig anderledes, og kroppen begynder at ældes.

 

Celledød er den naturlig del af aldringsprocessen og kan medføre hukommelsestab. Kroppen bliver også mere sårbar over for sygdomme som kræft og hjertesygdomme og led led, muskler, organer og hud svækkes langsomt.

 

Hemmeligheden til at bremse processen er i at holde telomererne stærke og stoppe dem i at blive kortere, så de kan fortsætte med at beskytte kromosomerne i cellerne.

 

Superflotte telomerer

Og Middelhavskosten synes at gøre netop det, siger forskerne fra Boston.

 

De 5.000 sygeplejersker fik besked på at holde sig så tæt som muligt på en Middelhavskost med masser af frisk fisk, olivenolie, salater, grøntsager, som er grillet, dampet, stegt eller kogt meget let for at holde på vitaminerne samt ris, fjerkræ og frugt.

 

Sygeplejerskerne på diæten havde markant sundere, stærkere og større telomerer end de, der havde opgivet diæten og var gået tilbage til almindelig, usund kost med kød, smør, mel, tilsætningsstoffer og mættet animalsk fedt.

 

Intet specielt fødevareelement kom ud som værende en særlig telomer-beskyttende, hvilket tyder på, at jo mere afbalanceret og varieret kosten er, jo mere befordrende var det at forebygge aldring.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.