Spansk invasion i Tyskland
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 19/06/2013 - 10:07
Erhverv & Service Krimi og katastrofe Samfund og Politik
Det kræver næsten bandeord at beskrive den spanske økonomi. Derfor har mange spaniere valgt at prøve lykken i Tyskland, hvor økonomien er n...
Det kræver næsten bandeord at beskrive den spanske økonomi. Derfor har mange spaniere valgt at prøve lykken i Tyskland, hvor økonomien er noget bedre. Spanien får dermed færre arbejdsløse at bekymre sig om, men landet skal ikke kun glæde sig over udviklingen.
Den økonomiske krise er ikke en nyhed. Det er heller ikke et nyt fænomen, at mange spaniere og andre sydeuropæere prøver lykken i et andet land. En ny rapport fra OECD kaster et aktuelt blik på tendensen.
Mange tager til Tyskland
Det er især Tyskland, der er destinationen for mange at de arbejdsløse spaniere og grækere ifølge epn.dk. Og emigrationen er stigende. Selvom mange tog turen allerede i 2011, så var der omkring 40.000 flere der gjorde det i 2012. Det betyder i det store billede, at i alt 116.000 mennesker rejste fra det kriseramte Sydeuropa til Tyskland i løbet af sidste år.
Ikke kun positivt
Dermed er der færre arbejdsløse at forsørge for den blandt andet den spanske stat. Det er selvfølgelig godt på kort sigt, men på længere sigt kan arbejdskraftens bevægelighed blive en ulempe for Sydeuropa.
- Arbejdernes frie bevægelse inden for EU er en af det indre markeds største fordele. Men mange af dem, der udvandrer, vil blive savnet i deres hjemlande. Der finder et "'Brain Drain" sted. Uanset hvor de udvandrer til, så er det fordi, de ikke kan finde arbejde i deres egne lande, siger Ángel Gurría, generalsekretær for OECD, til avisen Wall Street Journal.
OECD forventer dog, at nogle af de mange sydeuropæere vil vende tilbage til deres hjemlande, hvis der kommer gang i jobskabelsen igen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.