Spansk konsul i Boston fyret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/04/2013 - 11:09

Samfund og Politik
Den spanske generalkonsul i Boston, Pablo Sánchez-Terán, er blevet fyret, fordi han lukkede sit kontor på konsulatet blot to timer efter det ...
Den spanske generalkonsul i Boston, Pablo Sánchez-Terán, er blevet fyret, fordi han lukkede sit kontor på konsulatet blot to timer efter det blodige bombeangreb på byens maraton. Årsag: det var lukketid.
- Vi var nødt til at lukke konsulatet, fordi det var ved den tid, siger Sánchez-Terán til Huffington Post.
Konsulen er blevet afsat af Spaniens udenrigsministerium for ”ikke at passe sit hverv”, oplyser 20minutos.
91 spaniere deltog i Bostons Marathon, hvorunder tre mennesker blev dræbt og mange andre blev såret. Der var dog ingen spaniere blandt de sårede eller dræbte.
Sánchez-Terán siger, at han havde hørt om bombesprængningen på sit kontor, og at han senere havde fået bekræftet, at der ikke var nogen spanierne blandt de sårede.
Ramaskrig på nettet
Men lukningen af konsulatet betød, at bekymrede spanierne med familier i Boston skulle ringe til byens hospitaler for at finde ud af, om nogen var kommet noget til, fordi ambassaden var lukket.
Sagen har ført til flere ironiske bemærkninger om spanske embedsmænd, som @anaoftherock, der skriver: Nyt koncept: Du arbejder mindre end Boston konsulen.
Eller @bilbo_84: Pablo Sánchez Terán afspejler den spanske politiske klasse: Doven, skamløs og ufølsom.
Konsulen har også vakt harme med sin bemærkning om, at ”ingen af de sårede i Boston havde et spansk efternavn”.
Det fik @vinylraven til at skrive: Den spanske konsul i Boston har ringet hospitaler for at spørge, om der er en Fernandez. Hvis nej, ja, så er der nok ingen tilskadekomne spaniere.
Kan måske også interessere dig
Pedro Sánchez på sommerferie
Ligesom sidste år har premierministeren med sin familie valgt den kongelige ejendom La Mareta på Lanzarote.
Advarer om falske færdselsbøder med QR-koder
Lokalbefolkningen i Málaga advares om ny svindelmetode.
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.