Spanske medier fulgte alt fra dronningens exit til kongeparrets første kys
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/01/2024 - 07:00
Kendte & kongelige
Massiv dækning af tronskiftet i spanske medier.
Der er nok ikke én af Spaniens cirka 47 millioner indbyggere, der ikke ved, at den danske dronning har abdiceret og at Frederico X nu er Danmarks konge og smukke Mary landets dronning.
Både de digitale spanske medier og tv-kanaler fulgte den store dags begivenheder live i både artikler, billeder, videoer og direkte transmissioner.
Alt var med lige fra turene i Krone 1 med Frederik og Mary og karet med dronning Margrethe fra Amalienborg til Christiansborg, klippet fra Statsrådsmødet, proklameringen på balkonen og turene tilbage til Amalienborg, hvor køretøjerne nu var byttet om.
Flere medier drog paralleller med det spanske kongehus, hvor kong Felipe VI er jævnaldrende med kong Frederik X og kronprinsesse Leonor er jævnaldrende med kronprins Christian.
Det var en glæde at kunne følge med på både de danske og spanske kanaler.
Redaktionen ønsker kong Frederik X og dronning Mary tillykke.
’Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark’ er kong Frederik X’s valgsprog.
På redaktionen forventer vi, at også danskere bosiddende i udlandet er favnet i kongeriget Danmark, ligesom indvandrere i Danmark tydeligvis er det.
Sammen med hele den danske befolkning glæder vi os til at være dine statsborgere…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.