Spansk par begik flere røverier, hvor de ældre ofre blev slæbt efter bil
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 07/01/2025 - 10:30

Krimi
VIDEO: Flere sager har rystet lokalsamfundet i Torrevieja.
Torrevieja i Alicante er nu blevet lidt mere sikker for ældre borgere og turister.
Guardia Civil har nemlig anholdt et par, mistænkt for at stå bag tre voldelige røverier og et tyveri, men man leder fortsat efter andre ofre.
Det drejer sig om en 28-årig mand og en 30-årig kvinde, begge med spansk statsborgerskab, som har været for retten i Torrevieja og blevet varetægtsfængslet.
Sammen kørte de rundt i en bil i Torreviejas gader og spejdede efter potentielle ofre, fortrinsvis ældre mennesker, der ikke kunne gøre meget modstand. Når målet var valgt, snuppede den ene håndtaske eller andre værdigenstande fra bilen og trak endda nogle af ofrene efter bilen hen ad dagen.
Efterforskningen blev indledt, efter politiet fik anmeldelser om flere voldelige røverier i Torrevieja, de fleste af dem begået mod ældre mennesker.
Gerningsmændene kørte som nævnt rundt i byen, og i flere tilfælde begik de røverierne uden overhovedet at stige ud af bilen. Flere af ofrene blev trukket efter bilen og fik skader som hudafskrabninger, blå mærker og endda brud.
Ved andre lejligheder ventede en af gerningsmændene i bilen, mens den anden steg ud for at røve ejendelene med magt eller ved at true med en skarp genstand.
Det hele skabte en del frygt i lokalsamfundet, skriver Informacion.es
De forskellige vidneudsagn gjorde det muligt for politiet at identificere handlingsmønstre, som førte til, at man begyndte en reel overvågning, som så kulminerede med anholdelsen af parret.
Det vidste sig, at de formodede gerningsmænd boede i Albacete-provinsen, men var rejst til Torrevieja, hvor en af dem havde adgang til et sommerhus. Det gjorde det muligt for dem at begå forbrydelserne for derefter vende tilbage til deres primære bopæl for at forvirre efterforskerne.
Men alligevel blev de identificeret mindre end to uger efter det første røveri, og politiet forbandt dem med i alt fire forbrydelser: Tre voldelige røverier og et tyveri.
Det første til pågribelse den 16. december, og dommeren i Juzgado de Instrucción 2 i Torrevieja beordrede begge varetægtsfængslet tre dage senere.
Kan måske også interessere dig
Lejemorder skjulte sig i første omgang bag en klapvogn og legede far
VIDEO: Optagelser fra dobbeltmordet på Costa del Sol.
Overflødighedshorn af gratis kulturoplevelser
Museer slår dørene op.
Besøg Bette-Mallorca
WEEKEND: Menorca er Mallorcas knap så kendte lillesøster, men det er egentlig ikke helt fair. Få fede fif til at opleve den lille ø med lækker ost, gin og natur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.