Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanske lufthavne går efter Danmark

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/04/2014 - 10:54

Fly & trafik


Spanske lufthavne drømmer om flere flyruter til Danmark. I analysevirksomheden anna.aeros onlinebaserede ”ruteshop” kan man danne sig et ov...

Spanske lufthavne drømmer om flere flyruter til Danmark. I analysevirksomheden anna.aeros onlinebaserede ”ruteshop” kan man danne sig et overblik over, hvad lufthavnene har af ønsker til nye direkte ruter, og her står Danmark stærkt.

 

Det skriver Check-in.dk

 

23 af de i alt 46 spanske lufthavne, der hører under det spanske lufthavnsvæsen Aena, vil gerne udvide allerede eksisterende ruteprogrammer eller ligefrem oprette nye direkte ruter til Danmark.

 

Både Københavns Lufthavne, Aarhus og Aalborg er drømmedestinationer hos flere spanske lufthavne, hvorimod Billund halter lidt bagud, men set på procent er det ikke så skidt hos midtjyderne alligevel, da hver tredje, der flirter med lufthavnen faktisk siger ”Hola”.

 

Dansk rejselyst til Spaniens sol

Undersøgelsen kommer samtidig med, at der er stigende rejselyst til Spanien. Antallet af udenlandske turister topper, og danskerne er ingen undtagelse, når det gælder om at få lidt sol og varme.

 

Et stort antal ugentlige flyvninger mellem danske og spanske lufthavne afspejler tydeligt den danske appetit på Spanien, skriver Check-in.
Men hvis det står til de spanske lufthavne, så burde der altså være langt flere direkte ruter mellem Danmark og Spanien.

 

Aenas karakteristiske blå-røde logo er ret dominerende, når man ser på de i alt 58 forskellige lufthavnsnavne på ønskelisten. 23 spanske lufthavne drømmer om at få en ruteforbindelse til Københavns Lufthavne eller få styrket den eksisterende betjening af sin CPH-rute.

 

Syv spanske lufthavne vil gerne vil have forbindelse til Aarhus Lufthavn, og fem går og sukker efter direkte fly til Aalborg Lufthavn.

 

De store vil have flere til Danmark

Hvem er det så i det spanske, der har set sig lune på de danske lufthavne.

 

Der er tale om store lufthavne som Barcelona El-Prat og lufthavnen i Málaga, der allerede har et stort antal CPH-forbindelser. Men også mindre lufthavne som Reus, Salamanca og Vigo vil have mere trafik til og fra Danmark.

 

Helt specifikt fordeler drømmene sig således (se kort i bunden af artiklen):

 

Aalborg (5)

Alicante Airport, Fuerteventura Airport, Lanzerote Airport, Tenerife North Airport, Tenerife South Airport.

 

Billund (2)

Region de Murcia International Airport, Barcelona-El Prat Airport

 

Cph (23)

A Coruña Airport, Asturias Airport, Almería Airport, Bilbao Airport, Barcelona-El Prat Airport, FLG Granada-Jaén Airport, Ibiza Airport, Jerez Airport, La Palma Airport, Málaga-Costa del Sol Airport, Menorca Airport, Murcia San Javier Airport, Palma de Mallorca Airport, Reus Airport, Salamanca Airport, Santander Airport, Santiago de Compostela Airport, Seville Airport, Tenerife North Airport, Valencia Airport, Vigo Airport, Vitoria Airport, Zaragoza Airport.

 

Gibraltar International Airport har i øvrigt også CPH på ønskelisten.

 

Sønderborg Lufthavn har også en profil på hjemmesiden, men der er dog ikke ”sønderligt” meget rift om sønderjyderne.

 

Billund er klar til at date

På listen over lufthavne, der drømmer om at modtage fly fra Aarhus Lufthavn, er udelukkende spanske lufthavne, og det samme gælder for Aalborg.

 

Men de to jyske lufthavne lader sig ikke bare sådan charmere. Aalborg Lufthavn har således ingen spanske lufthavne på sin ønskeliste til nye lufthavns-kærester, og Aarhus Lufthavn har ikke engang nogen "dating-profil" i rutebutikken med lufthavnens ønsker til nye ruter.

 

Kun i alt seks lufthavne har kastet snøren efter Billund Lufthavn, men heraf er de to faktisk spanske nemlig Barcelona og Murcia. Og Billund er ikke for fin til at date og vide interesse. Her har man kastet snøren efter en direkte rute til Madrid.

 

Spaniere, der går efter Danmark

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.