Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanske skraldespands banker

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/06/2012 - 10:18

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Wall Street trodser nedgradering, den spanske risikopræmie i pænt fald, flere lande enige om vækstinitiativ og spanske banker kan lukke.

Wall Street trodser nedgradering, den spanske risikopræmie i pænt fald, flere lande enige om vækstinitiativ og spanske banker kan lukke.


Wall Street

Stigninger i alle tre in deks. Dow Jones gik op med 0,53 procent til 12,640.78, S&P med 0,72 procent til 1,335.02 , og Nasdaq med 1,17 procent til 2,892.42 .

Moodys nedjustering af de fem store amerikanske banker: Citigroup, Morgan Stanley, Goldman Sachs, Bank of America og JP Morgan Chase, var mildere end ventet, og efter bankernes fald torsdag blev det til stigninger fredag på mellem 0,2 og 1,9 procent.


Københavns Fondsbørs

C20 faldt med 0,31 procent til 438,64

De danske aktier led under, at det tyske Ifo-indeks tog endnu et dyk i juni, og sendte erhvervstilliden ned på det laveste niveau siden marts 2010.

Det gik hårdest ud over Vestas og NKT med fald på henholdsvis 4,20 og 3,09 procent.

Bedst klarede TDC sig med en stigning på 0,99 procent.

Kl. 10:00 i dag ligger C20 til et fald på 0,94 procent.


Madrid

I Spanien gik det bedre, hvor IBEX35 steg med 1,52 procent til 6.876,30. Stigningen var især drevet af bankaktierne, efter offentliggørelsen af den stresstest, der viste et kapitalbehov hos bankerne på op til 62 milliarder euro

Risikopræmien sluttede fredag 34 basispoint lavere (heldigvis!) i 477.

I dag kl. 10:00 var IBEX35 dog faldet med 1,86 procent.


Brentolien

Er steget med godt 1½ dollar til 90,44 pr. tønde.


Euro/dollar

Er svækket en smule til 1,2501


Aktuelt

På et topmøde mellem Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien er landene blevet enige om et vækstinitiativ på cirka en procent af deres samlede bruttonationalprodukter. De kunne dog ikke enes om indførelsen af de famøse euro-obligationer, der vil give problem-landene adgang til billige finansiering af deres statsgæld, ligesom man heller ikke kunne blive enige om fælles europæisk støtte til de nødlidende banker. Tyskland ønsker fortsat fælles kontrol over de offentlige finanser for at undgå nogle lande bruger de fælles penge.


I dag indgiver den spanske regering den officielle ansøgning til EU om nødhjælpen til de spanske banker. Herefter venter forhandlinger om vilkårene, som blandt andet har til formål at forøge Spaniens statsgæld mindst muligt. Der hersker fortsat stor tvivl om, hvordan hele sagen skal gennemføres.
Det ventes, at EU vil stille betingelse om en omfattende restrukturering af den spanske banksektor som led i hjælpepakken. Ifølge Financial Times kan kravene involvere oprettelsen af en eller flere "skraldespands-banker", hvor nødlidende boliglån kan parkeres. Desuden kan det komme på tale at likvidere insolvente banker og andre finansielle institutioner.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.