Spanske veje fyldt med uforsikrede biler
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 30/03/2022 - 07:00
Fly & trafik
TRAFIK: Nye tal viser, at nær ved hvert tiende køretøj ikke er lovpligtigt forsikret. Derfor skruer politiet nu op for kontrollen.
Langt de fleste mener, at det er en sund investering at have styr på forsikringen, før man sætter sig ind i en bil og kører nogen steder.
Allerede viser det sig, at næsten tre millioner køretøjer i Spanien ikke er lovpligtigt forsikret.
Det svarer rundt regnet til ni procent af landets bilpark.
Det viser data fra regeringen i et svar fra parlamentet til parlamentsmedlemmerne Óscar Gamazo og Jaime Mateo Istúriz fra PP, skriver nyhedsbureauet Efe.
Tallene stammer helt konkret fra den 31. januar i år, og da var der helt præcis 2.957.530 køretøjer, der manglede den lovpligtige forsikringspolice.
Derfor bebuder Trafikdirektoratet, DGT, nu, at man skruer op for kontrollen. Ud over stikprøvekontroller vil vejkameraer aflæse nummerplader, og sammenholde med DGTs data for køretøjets status for syn og forsikring. Er der problemer, falder hammeren, og der vil automatisk blive sendt en bøde.
Prisen for at køre rundt i en usynet bil er på mellem 200 og 500 euro. At køre uden guldig forsikring regnes for noget mere alvorligt og koster bøde på mellem 601 og 3.005 euro - for ikke at tale om regningen, hvis der skulle ske et uheld.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.