Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanskhedens dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 12/10/2012 - 11:21

Kunst & kultur


Spanien fejrer i dag sin nationaldag, og så kan du godt glemme alt om at handle ind og gå i banken. Til gengæld kan du bruge tiden på at se ...

Spanien fejrer i dag sin nationaldag, og så kan du godt glemme alt om at handle ind og gå i banken. Til gengæld kan du bruge tiden på at se et ganske imponerende show.

 

På denne dag i 1492 opdagede Christopher Columbus Amerika, og det er også den dag, der er dedikeret til Nuestra Señora del Pilar, skytshelgen for alle spansktalende og den spanske civilgarde.Dagen fejres i Latinamerika som Día de la Hispanidad og er kendt som Columbus Day i USA.

 

Den 12. oktober har været national helligdag siden 1987, og bruges til at ”fejre det politiske samarbejde, den spanske kulturarv og statens identitet”. Dagen skal dog ikke forveksles med Dia de la Constitución, den spanske grundlovsdag, som falder den 6. december.
 

Kongelig underholdning

I dag er der en imponerende militær parade i Madrid, som overværes af Kong Juan Carlos og Dronning Sofia, ledsaget af andre medlemmer af den kongelige familie, premierministeren, præsidenterne for Kongressen og Senatet, ministre og andre nationale, regionale og lokale overklasse-folk.

 

Festlighederne starter klokken 10.30 på Plaza de Neptuno, hvor det spanske flag hæves som en hyldest til dem, der har ofret deres liv til landet.
Paraden har deltagelse af 3.000 soldater, som går i en rute fra Glorieta Emperador Carlos V og ender i Plaza de Colón.
 

Drenge-show

Man vil også kunne se en del militært legetøj som Eurofighter jagerflyet, Leopard-militærtankvogne og de pansrede mandskabsvogne, som anvendes af de spanske væbnede styrker på missioner i udlandet. Der er også den traditionelle opvisning af den spanske Air Force ”Patrulla Águila”, som smider en faldskærm med det spanske flag ud over Madrids Plaza de Neptuno.

 

Gratis kultur og musik 
Der vil i dag være gratis adgang til mange museer, slotte og monumenter i Madrid, deriblandt El Prado, Reina Sofía, Thyssen-Bornnemisza, Antropologisk Museum, kongeslottet, Palacio Real de El Pardo og San Lorenzo de El Escorial.
 

 

Cervantes Instituttet på Calle Alcalá byder på fem koncerter i aften, hvor grupper fra forskellige dele af Spanien spiller hip hop, elektronisk og rock i de co-officielle sprog fra hver af deres regioner.

 

Læs her mere om spanskhedens dag
 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.