Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spar mest på taxfree i luften

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/08/2012 - 10:56

Rejser & oplevelser


Skal du shoppe yndlingsparfumen eller måske cigarer til gemalen, kan det betale sig at miste jordforbindelsen. Shopping i lufthavnen er nemlig ...

Skal du shoppe yndlingsparfumen eller måske cigarer til gemalen, kan det betale sig at miste jordforbindelsen. Shopping i lufthavnen er nemlig markant dyrere end på flyet.

 

En prisgennemgang af 25 populære varer inden for dufte, hudpleje, alkohol og tobak viser, at Københavns Lufthavne er 14 procent dyrere end den gennemsnitlige pris hos de store charterflyselskaber, skriver boarding.dk.

 

Der er endnu mere at spare

Alle, undtaget Thomas Cook Airlines, har det svenske selskab Inflight Service AB som leverandør, og derfor er priserne i luften ens. Men Spies’ eget flyselskab Thomas Cook Airlines sælger varerne gennem sit eget selskab Airshoppen, og det er det billigste alternativ i luften. Hele 18 procent kan man spare i forhold til lufthavnens pris på de udvalgte 25 produkter.

 

I sommerferien har Thomas Cook Airlines to gange vundet pristests hos norske og danske medier. Priserne hos de store charterflyselskaber blev sammenlignet med taxfree butikkerne i lufthavnene i Oslo og Københavns Lufthavne. Begge forretninger drives af det tyske selskab Heinemann, der står for butikker i 47 lufthavne verden over.

 

Den billigste er gratis

I forhold til tobaksvarer er lufthavnen i København 35-40 procent dyrere end flyselskaberne og omkring 20 procent dyrere når det kommer til spiritus.

 

Flyselskaberne tilbyder desuden den billigste flaske spiritus gratis, hvis der bestilles fire flaske. Samme tilbud har Thomas Cook Airlines også på dufte og cremer.

 

Bidrager til den samlede ferieoplevelse

- Det er en helt bevidst strategi, at vi vil være markant billigst. Det taxfree salg er for danske chartergæster en vigtig del af den samlede ferieoplevelse. Når de kan gøre et godt køb og dermed hente en pæn del af rejsens pris hjem igen, tror vi på, at de vender tilbage, siger Torben Andersen, kommunikationschef hos Spies.

 

Her kan du se en oversigt over, hvor du finder de billigste taxfree varer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.