Spar penge hos flyselskab
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/04/2013 - 10:00
Fly & trafik
Ombord i Norwegians fly kan man kun betale med kreditkort, og en af Spanien i Dags læsere undrede sig over, at beløbet blev opkrævet i en and...
Ombord i Norwegians fly kan man kun betale med kreditkort, og en af Spanien i Dags læsere undrede sig over, at beløbet blev opkrævet i en anden valuta. Selv om der var tale om mindre veksel-gebyrer, rettede læseren henvendelse til Norwegian.
Vores læser skriver
”Vi benytter Norwegian mellem Danmark og Málaga (Spanien) og er egentlig vældig godt tilfreds med selskabet.
Denne henvendelse sker på baggrund af noget, som jeg ikke forstår og gerne vil have en forklaring på.
Vi benytter cashcard, hvis vi køber noget ombord på flyet, men forstår ikke Norwegians valutapolitik.
På den ene rejse benyttede vi vort spanske cashcard og Norwegian trak beløbet i danske kroner.
På den anden rejse benyttede vi så vor danske cashcard, og her trak Norwegian belobet i euro.
Hvorfor trækkes beløbet ikke i den valuta, som cashcard er registreret i, når selskabet opererer i begge valutaer???
Jeg ser frem til Deres forklaring.
Med venlig hilsen”
Norwegian svarer
”Da har jeg fått oppklart hvorfor det belastes i forskjellig valuta. Dette bestemmes av hvor flyet har hjemmebase, det betyr at et fly med base i Norge benytter seg av norske kroner. Et med base Malaga eller Las Palmas bruker euro og et som har base i København tar danske kroner.
Håper dette var noe oppklarende.
Med vennlig hilsen/With kind regards
Mats-Haakon Karlsen”
Vores læser svarer
”Tak for dit svar, men jeg forstår jeg det stadig ikke.
Det fly, der ankommer fra Málaga kl. 15.45 til Aalborg kl. 19.25, er jo det samme fly, der går tilbage til Malaga kl. 20.10. Hvordan kan det samme fly skifte hjemmebase?? Der må være en anden forklaring på det.
Med venlig hilsen”
Norwegian svarer
”Det er ikke alltid nødvendigvis slik at det er samme flymaskinen som flyr tilbake. Hvis du gir meg referansenummeret ditt kan jeg sjekke dette for da eventuelt å bekrefte det.
Med vennlig hilsen/With kind regards
Mats-Haakon Karlsen”
Vores læser svarer
”Mit spørgsmål er egentlig af helt overordnet karakter.
Jeg er kunde i Norwegian og det er udgangspunktet for, hvorfor jeg spørger.
Hvorfor skal jeg – som kunde – indblandes i selskabets interne måde at organisere sig på??
Med venlig hilsen”
Norwegian svarer
”Hvis det er et problem for deg at du belastes i annen valuta anbefaler jeg at du ber flyvertinnen belaste deg i foretrukket valuta ombord. Dette har de mulighet til å endre på kortterminalen de har ombord.
Med vennlig hilsen/With kind regards
Mats-Haakon Karlsen”
Konklusion
Vores læser var ved betalingerne blevet opkrævet et vekselgebyr. Hvis han brugte sit cashcard med baggrund i en dansk kronekonto, blev han faktureret i Euro. Hvis han brugte cashcard'et med baggrund i en spansk eurokonto, blev han faktureret i danske kroner.
Selv om vekselgebyrerne ikke er de store, har du altså mulighed for at bede stewardessen om at foretage betalingen i den valuta, som dit cashcard har baggrund i.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.