Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spies redder ferien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/05/2012 - 14:41

Penge & Forbrug Rejser & oplevelser


Mange er ramt af Cimber Sterlings konkurs torsdag morgen, og hvad så nu? Er man sikret via Rejsegarantifonden? Ja, lyder svaret, men kun, når ...

Mange er ramt af Cimber Sterlings konkurs torsdag morgen, og hvad så nu? Er man sikret via Rejsegarantifonden? Ja, lyder svaret, men kun, når man har købt en pakkerejse - eller har investeret i en særlig forsikring.

 

Mange, som blot har købt en flyrejse hos Cimber, mister altså både flyrejse og penge. Men nogle selskaber forbarmer sig.

 

Spies har i den kommende tid cirka 1.100 gæster, der skulle være fløjet på individuelle ferier med Cimber Sterling til blandt andet Barcelona, Rom og Málaga. Men her har man valgt at hjælpe og sikre ferien for samtlige af Spies' Cimber Sterling-gæster - også rejserne for dem, der kun har købt selve flyrejsen hos Spies.

 

Flere fly- og pakkerejser

Star Tour har også allerede meldt sig på banen til at hjælpe de feriehungrende danskere. Selskabet er i gang med at arrangere ekstra pladser til de mest populære sommerdestinationer, som også Cimber Sterling fløj til.

 

- Vi tilbyder både 'kun fly'-pladser og hele pakkerejser til de klemte kunder, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

De første fly er klar til at blive sat ind til Tyrkiet, Bulgarien, Mallorca, Kreta, Sicilien og Cypern, og der er afgang fra både København, Aalborg og Billund. Specielt de to sidstnævnte er godt nyt, for konkursen får store konsekvenser for indbyggerne i Danmarks randområder.

 

Cimber stod nemlig indtil i morges for hoveddelen af indenrigstrafikken. Selskabet var det eneste, der forbandt Bornholm med resten af Danmark ad luftvejen. Også i Karup Lufthavn og Sønderborg Lufthavn ligger flytrafikken lige nu helt stille.

 

Det bliver dyrere

Fremover bliver det dyrere at flyve sydpå. Det vurderer Ole Kirchert Christensen, der er ekspert i luftfart og ejer konsulentfirmaet Travelbroker, over for ekstrabladet.dk.

- Det kommer til at blive dyrere at købe flybilletter efter Cimbers konkurs. Og den simple forklaring er, at udbuddet af rejser er blevet mindre med konkursen. Derfor kan de andre flyselskaber tillade sig at sælge deres billetter dyrere, siger han og fortsætter:

- Specielt på destinationer som Rom, Prag, Malaga og Barcelona, hvor Cimber har været store, vil prisstigningerne komme til at kunne mærkes.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.