Største demonstration i 25 år - måske...
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/09/2011 - 10:53
Samfund og Politik
Adskillige tusinde gik i aftes på gaden i Madrid for at protestere mod de varslede nedskæringer i folkeskolerne. Der er tale om den største d...
Adskillige tusinde gik i aftes på gaden i Madrid for at protestere mod de varslede nedskæringer i folkeskolerne. Der er tale om den største demonstration inden for undervisningssektoren i 25 år - hvis man da skal tro arrangørernes optælling.
Ifølge fagforeningerne deltog omkring 80 procent af alle lærere i hovedstadsområdet i demonstrationen.
Demonstrationen startede kl. 18.30 fra Plaza de Neptuno under parolen: Undervisning er ikke en udgift - det er en investering.
Mellem 5.000 - 90.000 demonstranter
Ifølge dagbladet EL PAÍS var der 41.500 deltagere, arrangørerne siger, at der var mindst 90.000, mens regionsstyret i Madrid anslår, at der var små 5.000 deltagere.
Protesterne er en reaktion på, at den konservative formand for hovedstadsregionen, Esperanza Aguirre, blandt andet har varslet omfattende nedskæringer i undervisningssektoren. Helt konkret skal der skæres 3.300 vikarstillinger væk, antallet af elever i klasserne skal sættes op, og lærerne skal havde flere undervisningstimer, men ikke mere løn.
Menneske-kæde i dag
I dag ventes tusindvis af demonstranter at danne en menneskekæde omkring den bygning, der huser undervisningsudvalgets hovedkontor i Calle Alcalá.
Lærernes fagforeninger har gjort det klart, at demonstrationerne vil fortsætte indtil Undervisningsudvalget dropper sparekravene.
Der blev i går også gennemført demonstrationer i samtlige andalusiske provinshovedstæder og i Aragón, Castilla-La Mancha, Castilla y León, Santander, Murcia, og i Palma de Mallorca.
I Gallicien vil der i morgen og den 27. september bliver gennemført en 'armene ned'-aktion i skolerne, hvor lærerene indstiller deres arbejde i en halv time.
Kan måske også interessere dig
Beskyttelse af klimaets stemmer: Meteorologer skal beskyttes
Online-mobning og miskreditering af eksperter skal stoppes.
Saltbjerget i Cardona
Et meget gammelt hav forvandlet til et bjerg af naturen.
Jul med sandkrybbe, livemusik, lækkert klima og måske surfende julemænd
Las Palmas de Gran Canaria kan lidt af det hele.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















