Største kabeltyveri afsløret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/12/2014 - 11:02
Krimi og katastrofe
KRIMI: Spaniens hidtil største tyveri af kabler var velorganiseret og involverede mange mennesker.
Guardia Civil har anholdt i alt 70 personer for at stå bag det største kobbertyveri i Spaniens historie.
Under en omfattende politioperation i Madrid og Valencia blev der beslaglagt henholdsvis 45- og 120 ton kobber, aluminium og messingkabler.
Banden blev ledet af en spanier og en kineser.
Klar til eksport
Det værdifulde metal blev fundet i seks lagerhaller, hvor det blev opbevaret, inden det blev eksporteret videre til andre lande.
Der blev også beslaglagt en lastbil med 25 tons kobberkabler på havnen i Santander. Metallet skulle videre til en køber i Storbritannien.
Efterforskningen er sket i samarbejde med teknikere og eksperter fra Telefónica, der er blandt de selskaber, der har været udsat for omfattende tyveri.
Rumænere også involveret
En del af tyverierne blev begået af en gruppe rumænske statsborgere, som holdt til i en forstadskommune i Madrid.
Banden opererede over hele landet, og der blev stjålet kabler hver eneste dag. En gruppe havde til opgave at fjerne kablerne mens en anden tog sig af transport og logistik.
60 af anholdelserne er sket i Valencia, hvor af en stor del er rumænske statsborgere. Her er der forsvundet 120 tons kabler til en værdi af 160.000 euro fra forskellige elselskaber.
En del af gerningsmændene var ansatte i de selskaber, der blev udsat for tyveri. Metallerne blev bagefter solgt til 13 forskellige forhandlere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.