Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

”Støtte endte med ludere og kokain”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/05/2013 - 09:42

Fly & trafik Samfund og Politik


Den sigtede og skandaleramte eks-formand for den konservative provinsregering i Castellón i Valencia Regionen, Carlos Fabra, sparer ikke på fo...

Den sigtede og skandaleramte eks-formand for den konservative provinsregering i Castellón i Valencia Regionen, Carlos Fabra, sparer ikke på forbandelserne, når han langer ud til både højre og venstre.

 

Fabra har været i vælten i den internationale presse, hvor han er synonym med det fallerede prestigebyggeri, spøgelseslufthavnen i Castellón.

 

Det bedste forsvar er...

Men i stedet for at forholde sig til kritikken, skyder den tidligere provinsleder ud efter sine kolleger.

 

Partiets tidligere kasserer, Luis Bárcenas, bliver kaldt en ”skamløs slyngel” og den andalusiske regering får også en del ord med på vejen.

 

- I snakker ikke meget, når det gælder de der millioner af euro, der er forsvundet i forbindelse med offentlige tilskudsordninger til personaleregulering i store sydspanske virksomheder. Der bliver ikke sagt meget om, hvor pengene er forsvundet hen, selv om vi godt ved, at de er blevet brugt til kokain og ludere, siger den rasende eks-formand, efter at han i The New York Times blev stemplet som en af nutidens skandaløse spanske politikere.

 

Fabra er sigtet i forbindelse med den store millionskandale om spøgelses-lufthavnen i Castellón, der to år efter at den blev indviet endnu ikke har set et eneste fly.

 

Flot, men til ingen verdens nytte

 

Afviser kritikken

- Jeg kan godt garantere jer, at jeg ikke er skyld i, at lufthavnen ikke fungerer, siger han.

 

Spøgelseslufthavnen, der har kostet mere end 300 millioner euro, ligger 40 km fra Castellón.

 

Bristede drømme

Lige fra grundstenen blev lagt, har det imponerende prestigebyggeri været synonymt med Fabras drøm om at forvandle området til Costa Blancas nye turist-paradis, med tema-parker, golfprojekter og nye luksus-turistområder som Marina d'Or.

 

Statuen ”El Hombre Avion” står nu tilbage som vidne til provinsregeringens skandaløse prestige byggeri, der endte med at blive en af de sorteste pletter i promoveringen den regionale turistindustri.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.