Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stang beruset spøgelsesbillist med kokain

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/01/2012 - 10:51

Krimi og katastrofe


Man skal ikke blande alkohol og stoffer, og så sætte sig bag rattet. Det viser en uhyggelig sag fra Mijas, hvor en spøgelsesbillist nåede at...

Man skal ikke blande alkohol og stoffer, og så sætte sig bag rattet. Det viser en uhyggelig sag fra Mijas, hvor en spøgelsesbillist nåede at køre ti kilometer, inden hun blev stoppet af politiet.


En 45-årig beruset spansk bilist er fængslet efter at hun natten til tirsdag havde kørt 10 km. modsat køreretningen på den trafikerede motortrafikvej A-7 i Mijas Kommune.

Kvinden ignorerede alle henvendelser fra de øvrige bilister og en brandbil, der tilfældigvis kom kørende i samme retning - men i den korrekte kørebane.


Brandbilen var mandag nat blevet kaldt ud for at slukke en mindre brand i Mijas Costa og var kl. 02.50 på vej tilbage til stationen.


Ved udkørslen fra Riviera del Sol fik brandfolkene øje på en Volkswagen Golf, som kom kørende i retning mod Fuengirola, men i den forkerte kørebane.

 

Se video fra den forfærdelige situation

 

Selv om brandfolkene forsøgte at standse bilisten ved brug af lys effekter og sirene, fortsatte kvinden helt til La Cala, hvor hun kørte fra A-7 ned ad den rampe, der normalt fører op til ringvejen i La Cala, og fortsatte derefter i retning mod Entrerrios.

Her blev hun dog standset af endnu en brandbil og et hold færdselsbetjente.


Kvinden, som bor i Fuengirola, nægtede først at få foretaget en spiritus prøve, og blev derfor ført med på stationen Det viste sig at hun var stang beruset og havde bilen fuld af marihuana. Politiet fandt bagefter 25 ékstasis piller, og 15 poser med kokain i bilens bagagerum.

 

Kvinden nåede at passere forbi fire personbiler og en lastbil på sin vej til La Cala, uden at der skete nogen sammenstød, men det kunne være gået rigtig galt.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.