Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stanget gennem munden

Skrevet af Pia Bruun, man, 24/05/2010 - 11:02

Sport & hobby

Den populære Sevilla-tyrefægter Julio Aparicio blev stanget gennem munden, da han fredag eftermiddag mødte sin første tyr i tyrefægterarenaen ...

Den populære Sevilla-tyrefægter Julio Aparicio blev stanget gennem munden, da han fredag eftermiddag mødte sin første tyr i tyrefægterarenaen Las Ventas i Madrid.

Tyren tog føringen halvvejs inde i kampen, da Julio Aparicio ved et uheld mistede balancen og snublede. Selv om tyrefægteren hurtigt forsøgte at komme på benene igen, så tyren sit snit til at gå til angreb på sit offer og borede sit ene horn op gennem tyrefægterens hageparti.

Aparicio blev hurtigt kørt på sygehus og måtte gennem to komplicerede operationer. Den anden operation varede næsten seks timer.
Ifølge lægernes rapport, borede tyrens horn sig op gennem den underste del af kæben, gennem mundhulen og ramte ganen.

Prognosen er alvorlig, men operationerne forløb godt, siger lægerne fra sygehuset. Det er også bekræftet, at der ikke er sket skader eller andre brud på kraniet eller hjernen.

Julio Aparicio blev født i Sevilla i 1969, men er bosat i Madrid, hvor han har mange fans. Han stammer fra et autentisk tyrefægtermiljø, og han har nærmest fået sporten ind med modermælken. Julios far, Julio Aparicio, var nemlig også tyrefægter, og hans mor er flamencodanseren Maleni Diaz.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.