Stationsbyer ladt i stikken
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/03/2013 - 07:00

Fly & trafik
Det ser ikke godt ud for indbyggerne i flere hundrede små stationsbyer i Spanien, som fremover kun vil have tog én gang om dagen den ene vej, ...
Det ser ikke godt ud for indbyggerne i flere hundrede små stationsbyer i Spanien, som fremover kun vil have tog én gang om dagen den ene vej, og den næste dag den anden vej – hvis der da overhovedet kommer noget tog.
Nedskæringer i togtrafikken betyder, at regionaltog fremover kun vil standse en gang om dagen ved stationer med færre end fem passagerer. Stationer med én passager vil blive taget helt ud af drift, oplyser 20minutos.
Der er 172 stationer med gennemsnitlig én passager, viser en redegørelse fra generalsekretær for ministeriet for offentlig transport, Carmen Librero.
Omstruktureringen af statsbanerne RENFE kommer til at ramme op mod hver fjerde togstation, eftersom mere end 22 procent af alle spanske stationer har færre end fem passagerer per afgang.
Passagererne skal i stedet tage et andet tog eller bussen, eftersom 30 af de i alt 118 regionaltog vil blive erstattet af busser. Med disse ændringer sigter ministeriet på at nedbringe statsbanernes omkostninger og forbedre effektiviteten. Forslaget om nedlægning af de mange små stationer ventes at være klart til september.
Kan måske også interessere dig
Pårørende mindedes ofrene for Spanair-ulykken for 17 år siden
Flyet JK5022 havde 172 passagerer om bord, hvoraf 154 mistede livet, og 18 blev såret.
Voldsomme brande hærger fortsat flere steder
Endelig nogenlunde styr på branden i Ávila, men to byer i Cáceres er fortsat evakueret.
Jul for fuld skrue
WEEKEND: Julelys i Spanien er en verden for sig, og der bliver virkelig ikke sparet på noget. Vi ser på nogle af dem og forsøger at give et overblik over, hvornår og hvor.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.