Stjæler radioaktivt udstyr
Skrevet af Pia Bruun, man, 25/10/2010 - 10:30

Samfund og Politik
Rådet for atomsikkerhed i Spanien advarer mod tyveri af radioaktivt udstyr i Barcelona-forstaden Ripollet i Catalonien.
Rådet for atomsikkerhed i Spanien advarer mod tyveri af radioaktivt udstyr i Barcelona-forstaden Ripollet i Catalonien.
Der er tale om et måleapparat, som indeholder radioaktive komponenter. Hvis apparatet bliver skilt ad, kan det udsende radioaktiv stråling.
Apparatet blev fjernet søndag aften fra en målestation på ringvej C-58 i Ripollet. Apparatet blev brugt til at måle trafiktæthed på vejen for bus- og lastbiltrafik.
Apparatet indeholder to radioaktive komponenter, en med Cesio-137 og en anden med Americio-241/Berilio. Materialet kan afgive stråling, hvis der bliver taget ud af kapslen. Der er påsat advarselsskilte, som gør opmærksom på faren for radioaktivitet.
Apparatet minder om en moderne støvsuger: Et kasseformet apparat med et glaspanel og trykknapper. Hvis ikke det bliver åbnet, er der ingen fare for radioaktivitet.
Der er ingen oplysninger om, hvem gerningsmændene kan være, eller hvad apparatet skal bruges til. Men det er ikke første gang, tyve stjæler radioaktivt udstyr, oplyser rådet for atomsikkerhed. I januar i år blev der fjernet tre apparater fra en bunker i Miguelturra, Ciudad Real. Her er politiet fortsat uden spor efter gerningsmændene og tyvekosterne.
Kan måske også interessere dig
Se de 5.997 personer og virksomheder, der skylder stort i skat
Isabel Pantoja (sangerinde) og Bertín Osborne (en spansk sanger, tv-vært og skuespiller) er på listen over skyldnere.
Elses spanske eventyr ændrede alt
“Natur-eldoradoet i min baghave ændrede mit liv og mit verdenssyn. Det blev mit livs største gave.”
Alpujarra de la Sierra med historiske rødder
Introduktion af den lille kommune, der er beliggende i Granada Provinsen i det sydøstlige Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.