Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stjal næsehorns-horn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/10/2012 - 12:40

Krimi og katastrofe


Britisk kvinde er blevet anholdt i Spanien for angiveligt at have taget del i tyveri af horn fra næsehorn på et museum i Tyskland. Angiveligt ...

Britisk kvinde er blevet anholdt i Spanien for angiveligt at have taget del i tyveri af horn fra næsehorn på et museum i Tyskland. Angiveligt for at sælge det som traditionel, kinesisk medicin.

 

Den 37-årige, som endnu ikke er blevet navngivet, blev tilbageholdt på Tenerife på en international arrestordre og er blevet overdraget til tysk politi.

 

"Utroligt dristigt"

Hun er mistænkt for at være en del af en bande, der stjal næsehorns-horn for 50.000 euro fra Offenburg-museet i det sydvestlige Tyskland i februar i - hvad politiet beskriver som - et "utroligt dristigt" kup.

 

Politiet-kilder fortæller, at mens to personer distraherede personalet på museet, klatrede to andre op på en montre, løftede et næsehorns-hoved ned fra en væg og hamrede hornene af.

 

To andre britiske medlemmer af banden blev anholdt tidligere på året og henholdsvis idømt tre år og to og et halvt års fængsel i Tyskland. Et andet bandemedlem blev idømt fire ugers ophold i en ungdomsanstalt for sin rolle i kuppet.

 

Stigende problem på museer

Museer i hele Europa er i stigende grad plaget af næsehornshorn-tyve i takt med at bestanden af dyrene aftager i naturen. Nogle museer forsøger endda at komme problemet til livs ved at erstatte hornene med falske horn.

 

Næsehornshorn er populære i Asien, hvor de i pulveriseret form anses for at have potensfremmende - og sygdomsbekæmpende egenskaber. En enkelt horn kan indbringe helt op til 240.000 euro på det sorte marked.

 

Drevet af de skyhøje priser på det sorte marked, er dyrene i stigende grad blevet jagtet ulovligt i naturen. To af de fem verdens næsehornsarter, Javan og Sumatra, er i dag reduceret til kun et par dusin hver.

 

Samme effekt som at bide negle

I Sydafrika, hvor 90 procent af den vilde bestand af næsehorn lever, rapporterede myndigheder i sidste uge, at i alt 455 hvide næsehorn allerede er blevet dræbt i år. Der menes at være under 20.000 næsehorn tilbage i naturen.

 

Videnskabsfolk siger, at horn, der indtages i pulverform, ikke har nogen som helst dokumenteret medicinsk virkning.

 

- Du vil opnå samme effekt ved at bide negle, siger Nigel Monaghan, fra Nationalmuseet i Irland.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.