″Stop den politiske støj og find de røde linjer″

I år brød Kong Felipe VI med en årelang tradition. For første gang nogensinde blev den traditionelle juletale, Mensaje de Navidad, ikke holdt bag skrivebordet i det vante kontor i La Zarzuela-paladset. I stedet trådte kongen ind i selve hjertet af den spanske statsmagt: Det Kongelige Palads i Madrid (Palacio Real).

Kong Felipe VI ankommer gående

Som noget helt nyt foregik dele af talen stående og gående gennem de imponerende sale, hvilket gav et mere dynamisk og nærværende udtryk. Valget af lokation var langt fra tilfældigt; det var her i Salón de Columnas, at Spanien for 40 år siden underskrev traktaten om optagelse i det europæiske fællesskab, og det er 50 år siden landets demokratiske omstilling begyndte. Ved at bevæge sig fysisk gennem disse historiske rammer, understregede kongen forbindelsen mellem fortidens store beslutninger og nutidens udfordringer.

Mediernes dom: En konge, der sætter grænser

De spanske medier har i dagen efter talen været hurtige til at drage deres konklusioner, og der tegner sig et billede af en konge, der er mere direkte end længe set.

Hovedkonklusionerne i pressen kan opsummeres således:

1. En advarsel mod politisk polarisering: Aviser som El País og El Mundo hæfter sig ved kongens skarpe fokus på "den offentlige debat", som han beskrev som præget af spændinger, der skaber træthed og ligegyldighed hos borgerne. Medierne tolker dette som en direkte opsang til de politiske partier om at dæmpe retorikken.

2. Forsvar for institutionel tillid: En central konklusion i analyserne er kongens bekymring for "tillidskrisen". Medierne fremhæver hans appel om, at offentlige myndigheder skal udvise "særlig eksemplarisk adfærd". Dette læses som en kritik af den politiske brug af institutioner til egne formål.

3. De "røde linjer" i samlivet: Begrebet convivencia (samliv/sammenhold) går igen i alle overskrifter. Pressen bemærker, at kongen bad spanierne – og især politikerne – om at overveje, hvilke "røde linjer" man ikke må krydse for at bevare demokratiet.

4. Social virkelighed frem for retorik: Medierne har også bemærket, at kongen adresserede meget konkrete problemer som boligmangel for unge og de stigende leveomkostninger. Konklusionen er, at Felipe VI ønsker at fremstå som en regent, der har føling med folkets reelle bekymringer, fremfor de ideologiske slagsmål i parlamentet.

Se talen her

Herunder kan du se talen i dens fulde længde, som den blev bragt af det spanske kongehus på deres officielle YouTube-kanal:

Kong Felipe VI’s juletale 2025: Den fulde ordlyd

Her følger den danske oversættelse af Hans Majestæt Kongens tale, holdt den 24. december 2025.

"Godaften. For 40 år siden blev traktaten, hvormed vi indtrådte i de europæiske fællesskaber, underskrevet i netop denne søjlesal i det kongelige palads i Madrid. Ligeledes er det 50 år siden begyndelsen på vores demokratiske overgang. Disse jubilæer opmuntrer mig til at tale til jer denne juleaften om sammenhold; om vores demokratiske samliv gennem mindet om den tilbagelagte vej og tilliden til nuet og fremtiden.

Den demokratiske overgang (la Transición) var frem for alt en kollektiv øvelse i ansvarlighed. Den udsprang af en fælles vilje til at opbygge en fremtid i frihed baseret på dialog. De, der ledte den proces, formåede, at det spanske folk i sin helhed blev den sande hovedperson i sin egen fremtid og fuldt ud påtog sig sin suveræne magt. Trods deres forskelle og tvivl forstod de at overvinde uenigheder og transformere usikkerhed til et solidt udgangspunkt. Dette mod – at bevæge sig fremad uden garantier, men i enighed – er en af de mest værdifulde lektioner, de lærte os.

Frugten af dette fremstød var vores forfatning af 1978, det sæt af fælles mål, som vores nutid og vores liv sammen bygger på – en ramme, der er bred nok til, at vi alle kan være der med hele vores mangfoldighed.

Vores indtræden i den europæiske integration var det andet afgørende, inspirerende og mobiliserende skridt. Og det var også resultatet af et kollektivt engagement: fra et land, der ønskede at afslutte en etape præget af en langvarig afstandtagen fra et Europa, som vi deler principper, værdier og et fælles fremtidsprojekt med. Europa bragte ikke kun modernisering og økonomisk og social fremgang; det fæstnede vores demokratiske friheder.

Dette historiske perspektiv hjælper os til at se, at Spanien har gennemgået en forvandling uden fortilfælde i disse fem årtier, hvilket har gjort det muligt at konsolidere de demokratiske friheder, politisk pluralisme, decentralisering, åbenhed mod udlandet og velstand.

Vores samfund er formet af generationer, der husker overgangen, og af andre, der ikke oplevede den, og som er født og opvokset i demokrati og frihed. Generationer af ældre, der har set Spanien ændre sig som aldrig før i vores historie; generationer af voksne, der med stor indsats forener arbejds-, familie- og personlige forpligtelser; og generationer af unge, der nu står over for nye vanskeligheder med initiativ og engagement.

Alle er nødvendige for at bevæge sig fremad på en retfærdig og sammenhængende måde. Og til dem alle henvender jeg mig.

Vi lever i sandhed i krævende tider. Mange borgere føler, at stigningen i leveomkostningerne begrænser deres muligheder for fremgang; at adgangen til boliger er en hindring for så mange unges projekter; at hastigheden af teknologiske fremskridt skaber usikkerhed på arbejdsmarkedet; eller at klimafænomener er en stadig større og til tider tragisk betingelse. Vi har mange udfordringer... Og borgerne mærker også, at spændingen i den offentlige debat skaber mæthed, skuffelse og utilfredshed. Realiteter, som hverken løses med retorik eller ønsketænkning.

Gennem disse 50 år har vores land gentagne gange vist, at det forstår at svare på interne og eksterne udfordringer, når der er vilje, vedholdenhed og en vision for landet. Vi så det i økonomiske kriser, i sundhedsmæssige nødsituationer, ved naturkatastrofer, og vi ser det også hver dag i det stille og ansvarsbevidste arbejde, som millioner af mennesker udfører.

Spanien har gjort fremskridt, når vi har forstået at finde mål at dele. Og roden til ethvert fælles projekt er nødvendigvis sammenholdet (la convivencia). Jeg har refereret til det før, men det er grundlaget for vores demokratiske liv. De, der gik forud for os, var i stand til at opbygge det selv under vanskelige omstændigheder, som dem for 50 år siden.

Men sammenholdet er ikke en evig arv. Det er ikke nok at have modtaget det: Det er en skrøbelig konstruktion. Af den grund må vi alle gøre plejen af sammenholdet til vores daglige arbejde. Og til det har vi brug for tillid.

I denne urolige verden befinder demokratiske samfund sig i en foruroligende tillidskrise. Denne virkelighed påvirker borgernes humør og institutionernes troværdighed alvorligt. Ekstremismer, radikalismer og populisme næres af denne mangel på tillid, af desinformation, af uligheder, af skuffelse over nutiden og tvivl om, hvordan fremtiden skal gribes an.

Det er ikke nok at huske, at vi allerede har været der, og at det kapitel i historien fik fatale konsekvenser. Det påhviler os alle at bevare tilliden til vores demokratiske samliv. Lad os spørge os selv, uden at kigge på andre, uden at søge andres ansvar: Hvad kan hver enkelt af os gøre for at styrke dette sammenhold? Hvilke røde linjer må vi ikke krydse?

Jeg taler om dialog, for løsningerne på vores problemer kræver alles medvirken, ansvar og engagement; jeg taler om respekt i sproget og om at lytte til andres meninger; jeg taler om særlig eksemplarisk adfærd i udøvelsen af samtlige offentlige magter; også om empati; og om behovet for at placere det menneskelige værd, især for de mest sårbare, i centrum for enhver tale og enhver politik.

Lad os huske – her på juleaftensdag – at i et demokrati kan ens egne ideer aldrig være dogmer, ej heller andres ideer trusler; at fremskridt består i at tage skridt, med aftaler og afkald, men i samme retning, ikke i at løbe på bekostning af den andens fald; at Spanien frem for alt er et fælles projekt.

Hver historisk tid har sine egne udfordringer. Lette veje findes ikke. Men vi har et stort aktiv: vores evne til at gå dem sammen. Lad os gøre det med mindet om disse 50 år og lad os gøre det med tillid. Frygt bygger kun barrierer og genererer støj, og barrierer og støj forhindrer os i at forstå virkeligheden i hele dens omfang.

Vi er et stort land. Spanien er fyldt med initiativ og talent. Vi vil kunne nå vores mål, med succeser og fejl, hvis vi påtager os dem sammen; hvis vi alle deltager, stolte, i dette store projekt for et liv i fællesskab, som er Spanien.

Med overbevisningen om, at vi vil forstå at bevæge os forenet fremad i den retning, modtag da mine bedste ønsker for disse dage og det nye år, sammen med Dronningens og vore døtres, Prinsesse Leonor og Infanta Sofía.

Glædelig jul til alle. Eguberri on, Bon Nadal, Boas Festas."

Min overordnede kommentar: En konge i offensiven

Felipe VI er holdt op med at pakke tingene ind i vat. Det, der gør denne tale særlig interessant, er den næsten kirurgiske præcision, hvormed han adresserer det politiske klima. Ved at bede folk om at kigge på deres egne handlinger i stedet for at "søge andres ansvar", udstiller han den fingerpegning, der dominerer spansk politik i øjeblikket.

Det er modigt af en monark at tale om "røde linjer" og "miskredit". Han positionerer sig som den voksne i rummet, der minder de stridende parter om, at deres retorik har reelle konsekvenser for borgernes tillid. Valget af det Kongelige Palads som kulisse fungerer som en visuel magtdemonstration; han minder politikerne om, at staten er større end deres dagsaktuelle skænderier. Det er en tale, der ikke bare ønsker glædelig jul, men som udstikker en kurs for overlevelse af det spanske demokrati.