Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stop hetz mod udlændinge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/12/2011 - 11:17

Samfund og Politik


Amnesti International langer ud efter de spanske myndigheder, som foretager rutinemæssige identitetskontroller på baggrund af etniske eller ra...

Amnesti International langer ud efter de spanske myndigheder, som foretager rutinemæssige identitetskontroller på baggrund af etniske eller racemæssige karakteristika.

En ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen viser, at spanske betjente decideret har kvoter for, hvor mange identitetskontroller de skal foretage. Personer, der ikke ser 'spanske' ud, bliver stoppet fire gange så ofte, som etniske spaniere, siger Izza Leghtas, der er researcher for Amnesty i Spanien.

 

I den nye kampagne ”Stop racisme, ikke mennesker” kritiserer Amnesti International omfanget af identitetskontroller målrettet etniske minoriteter i Spanien.

 

Betjente arbejder ud fra kvoter

I henhold til spansk lov kan politiet kontrollere personers identitet på offentlige steder, når de vurderer, at der er tale om et sikkerhedsmæssigt problem. Det kan for eksempel være, hvis der er begået en forbrydelse i nærheden. Men Amnestys undersøgelser viser, at politiet snarere foretager en tilrettelagt identitetskontrol af udlændinge i udvalgt områder.

 

Betjente på visse politistationer i Madrid har endda fået tildelt ugentlige og månedlige kvoter på, hvor mange indvandrere, de bør tilbageholde, og det får automatisk politiet til at fokusere på personer, der tilhører etniske minoriteter.

 

Diskriminerende og ulovligt

Racemæssig profilering er ikke altid udtryk for forskelsbehandling, men det er diskriminerende og ulovligt i henhold til loven, hvis ikke det har nogen rimelig eller saglig begrundelse, lyder kritikken fra Amnesty.

 

Spansk politi er forpligtet til at uddanne sine betjente i, hvordan man foretager identitetskontrol i overensstemmelse med princippet om lighed og forbud mod forskelsbehandling, sigerIzza Leghats.

 

Amnesty International anbefaler, at landets nyvalgte konservative regering for bugt med tendensen med at arbejde ud fra kvoter.

 

Se video:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.