Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Festlig aften i vente

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 25/02/2022 - 07:00

Rejser & oplevelser

KUNST & KULTUR: Musik, dans, kostumer og komik. Der bliver gang i den i Las Palmas de Gran Canaria på tirsdag.

Pedro Daktari vil stå på scenen i Santa Catalina Park til en magisk aften, hvor komikeren bliver ledsaget af Las Palmas de Gran Canarias kommunale symfoniorkester og Olga Cerpa og Mestisay.

Arrangementet, som finder sted den 1. marts klokken 20:00, men den festlige dag begynder med et batucada-optog fra klokken 12:00 efterfulgt af koncerter med Los Lola, Última Llave og Salvapantallas.

Billetter til arrangementet er gratis og kan bestilles via lpacarnaval.com eller entrees.es. Der kan anmodes om højst fire billetter pr. person.

Pedro Daktari er velkendt på Gran Canaria - han har optrådt på stort set alle natklubber og hoteller på øen, hvor han har gjort det, han er bedst til: at få folk til at grine og synge med og underholde med sine vilde kostumer.

Pedro er ikke nogen novice på en scene 

Han har også optrådt utallige gange til karnevalet, men han har aldrig på den måde haft hovedrollen på sådan en aften i den by, hvor han er født. Det sker så endelig på tirsdag, når han går på scenen på de carnestolendas, der er dedikeret til "La Tierra", hvor han vil blive ledsaget af Las Palmas de Gran Canarias kommunale symfoniorkester og Olga Cerpa og Mestisay. 

Karnevalsrådsmedlem Inmaculada Medina præsenterede arrangementet i denne uge sammen med kunstneren selv, den kunstneriske leder Israel Reyes, sangerinden Olga Cerpa, lederen af hovedstadens musikgruppe Daniel Abad og dens kunstneriske leder Germán Arias (foto, red.)

Ved arrangementet vil man dykke ned i Daktaris historie, fra hans opvækst i La Isleta til hans professionelle karriere på mere end fire årtier som en af pionererne inden for underholdning i hovedstaden. 

Ud over musikken vil der også være en humoristisk optræden på scenen i Santa Catalina Park. Pedro Daktaris vittigheder og hans medfødte evne til at fortælle anekdoter og episoder fra sit liv er en del af det hele. End ikke et par år bag tremmer under Francos diktatur, bøder eller cencur satte en stopper for ham. Med en karriere, der strækker sig over 45 år som imitator og komiker, giver Karnevalsfolket nu en velfortjent hyldest til en af sine trofaste støtter siden festivalens start i 1976.

Karnevalet på Gran Canaria løber af stablen med mange forskellige arrangementer fra den 25. februar til den 20. marts.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.