Storbyfolk siger ja til tyrefægtning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/09/2012 - 11:52
Kunst & kultur
Madrid går ind for tyrefægtning ”i bredeste forstand” og betegner tyrefægtning som en ”integreret del af den ikke-materielle kulturarv
Madrid går ind for tyrefægtning ”i bredeste forstand” og betegner tyrefægtning som en ”integreret del af den ikke-materielle kulturarv”.
Fredet tradition
Formuleringen falder på et kommunalbestyrelsesmøde i morgen, når kommunens konservative flertal angiveligt vil vedtage et forslag fra det konservative byrådsmedlem, Paloma Garcia Romero, om at tyrefægtning bør høre under de kriterier og definitioner, der er fremsat af Unesco. Dermed bliver den ældgamle tradition ”fredet” som en del af den spanske kulturarv.
Forslaget fra Madrid ligner de forslag om bevarelse af tyrefægtning, der allerede er blevet vedtaget i over 2.000 kommuner i 24 spanske provinser, fremgår det af tal fra formanden for den internationale Tyrefægterforening, William Cardenas.
De centrale og regionale regeringer opfordres til at tage ”alle nødvendige midler og foranstaltninger i brug til fremme af tyrefægtning”. Det ultimative formål med initiativet er at sikre, at tyrefægtning kommer på listen over ”immateriel kulturarv”.
Bør bevares til fremtidige generationer
Forslaget, som altså bliver drøftet onsdag på rådhuset i Madrid, ventes at få opbakning fra Madrid-regionens konservative styre.
I sin argumentation fremfører kommunen, at tyrefægtning er en ”kulturel, antropologisk, historisk og monumental arv, som bør bevares til fremtidige generationer”.
I argumentationen lyder det videre, at ”tyrefægtning går tilbage til oldtiden og den gamle Middelhavskultur med konfrontationen mellem mand og tyr, og dens symbolske fortolkning har givet anledning til utallige myter, fester og mesterværker i kunst, litteratur, teater, musik, sang, dans og mange flere”.
Kan måske også interessere dig
En blomstrende tidslomme i hjertet af Córdoba
Calleja de las Flores: Fra en skjult passage til verdenskendt ikon.
Flyselskaber får grønt lys til at aflyse ved brændstofmangel
Nye britiske regler giver flyselskaberne fleksibilitet over passager-rettigheder
Strande for hunde og med livredderhunde
VIDEO: Sikkerheden er i top med fine snuder, skarpt syn og masser af arbejdslyst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















