Storforbryder forklædt som gentleman
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/02/2011 - 12:14
Krimi og katastrofe
Som en ulv i fåreklæder. Høflig, scenevant, gentleman-agtig og yderst velklædt lykkedes det en 40-årig tyv at bryde ind i 24 hotelværelser...
Som en ulv i fåreklæder. Høflig, scenevant, gentleman-agtig og yderst velklædt lykkedes det en 40-årig tyv at bryde ind i 24 hotelværelser i Málaga og omegn, uden nogen fattede mistanke til ham.
På et hotel i Málaga lykkedes det manden at bryde ind i otte værelser. Her stjal han smykker, pas, kontanter, kreditkort og bærbare computere, helt uden at nogen så skævt til ham.
Det lykkedes også manden at rykke et pengeskab ud af væggen. Han kunne ikke bryde det op og tog det i stedet med sig.
På et andet hotel i Málaga sparkede manden dørene ind til seks hotelværelser, som blev støvsuget for værdier.
Reklame: Seniorbolig på Costa del Sol? Besøg vores paradis og vi byder på frokost!
I Fuengirola skaffede manden sig adgang til et værelse på et kendt hotel i bycentrum, hvor han stjal 1.332 euro, ID-kort og kreditkort fra en udenlandsk turist.
Men så stoppede festen altså også, og han er endelig blevet pågrebet. Måske han kan bruge sine fine manerer til at gøre tiden bag tremmer til mere festlig.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.