Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmpebøder for sløseri og telefonfis

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/01/2014 - 10:51

Krimi og katastrofe Samfund og Politik


Store bøder bliver resultatet, hvis du trodser myndighedernes advarsler. Regionsregering har vedtaget, at det skal koste mange tusind euro at o...

Store bøder bliver resultatet, hvis du trodser myndighedernes advarsler. Regionsregering har vedtaget, at det skal koste mange tusind euro at opføre sig uforsvarligt, og hvis man udsætter sig selv, andre eller miljøet for fare.

 

Det er regionsregeringen i Valencia, som har vedtaget et ændringsforslag til den såkaldte 'Ley de Emergencias'.

 

Personer, der trodser et brandforbud, og sætter ild til haveaffald og afgrøder - selv om der er indført et forbud mod brug af åben ild – eller klatrer rundt i bjergene i et farligt terræn, eller kører over en flod i uvejr, bliver fremover pålagt en kæmpe bøde.

 

Det er nemlig typiske eksempler på uheld, der hvert år koster millioner for stat og regioner.

 

Ændringerne er blevet vedtaget af regionsstyret i Valencia, og omfatter også dumme jokes som falske opkald til alarmcentralen, ulovlig badning i vandreservoirer, eller hvis man trodser myndighedernes advarsler ved oversvømmelser og uvejr.

 

Myndighederne hævder, at der er tale om forebyggende foranstaltninger, men vil ikke tøve med at bruge lovens lange arm, hvis det viser sig nødvendigt.

 

Store regninger og bøder

Det betyder at en person, der forårsager en brand ved uforsigtighed kan risikere en bøde på op til 26.000 euro.

 

Et falsk opkald til 112 om en forsvunden person, som politiet skal bruge fire timer på, koster 4.700 euro plus en bøde på 940 euro.

 

En klatrer, der trodser dårligt vejr, og udsætter sig for fare og brug for et redningshold får en bøde på 4.500 euro.

 

Har man leget med ilden, og det kræver en hurtig udrykning fra brandvæsnet for at slukke en mindre brand på kort tid, bliver regningen på 9.500 euro.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.