Straf for at spare

Forbrugerforeninger kritiserer regeringens seneste energireform for at ville straffe dem, der bruger mindst strøm og for fjerne incitamentet til at spare på energiforbruget.

For et år siden udgjorde grundtariffen - eller den faste del af en husstands el-regning - 35 procent af beløbet, mens den variable del, der vedrører husstandens forbrug, udgjorde 65 procent.

Men nu er der vendt op og ned på tallene. Fra juli sidste år blev indført en gradvis omlægning, så grundtariffen udgør en betydelig højere del af den samlede regning for

en gennemsnitlig husstand.

Fra nu vil den faste afgift udgøre hele 60 procent af regningen, mens den variable del, der vedrører det faktiske forbrug, kun udgør de resterende 40 procent.

Opfordring til energifråds

Regeringens argument for omlægningen er, at den tidligere beregningsmetode straffede storfamilier med børn, som havde et større forbrug end gennemsnitsfamilien.

”Men ved at hæve grundbeløbet, er guleroden væk for at spare på energien”, siger forbrugerforeningerne.

Familier, der kæmper hårdt for at enderne mødes og er meget besparende med deres elforbrug, vil få nogen fordele, mens personer, der lader lyset være tændt og har TV stående på stand-by 24 timer i døgnet, kun vil betale en lille smule mere.

”I stedet for at tilskynde miljøvenlige energiløsninger straffer regeringen nu de familier, der altid har sparet på elforbruget og derved haft et lille elforbrug”, siger en repræsentant for forbrugerforeningen CEACCU.

Faldende forbrug

Noget tyder på, at energireformen er lavet om for regeringen og elselskabernes skyld. Elforbruget i de private husholdninger er nemlig faldet i løbet af de seneste seks kriseår med 5,7 procent, og det har ført til en nedgang i indtægterne – både for staten og elselskaberne. Og det kan en stigende kvote for den faste del af el-regningen være med til at rette op på.