Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Straffet for at fejre drab

Skrevet af , fre, 16/05/2014 - 11:07

Krimi og katastrofe


Du kan ikke bare skrive hvad du har lyst til på Facebook eller Twitter. Det er nemlig strafbart at opfordre til vold eller fordømme personer p...

Du kan ikke bare skrive hvad du har lyst til på Facebook eller Twitter. Det er nemlig strafbart at opfordre til vold eller fordømme personer på grund af deres ideologi. Politiet har anholdt en person for at have brugt de sociale medier til at ”tilskynde” til mord.

 

Der er tale om en 19-årig spansk statsborger fra Tavernes de Valldigna i Valencia-regionen, som er sigtet for at have brugt de sociale netværk til at vise sin påskønnelse af drabet på den konservative toppolitiker Isabel Carrasco.

 

"Giv mig en AK-47"

"Godt gået, dræb dem alle", "Flere hovedskud mod PPer", "Stil dem ved siden af hinanden og give mig en AK -47 så skal du se, hvordan jeg kommer af med alle de skiderikker, de er nogen skide fascister" skriver den 19-årige på sin side.

 

Anholdelsen af den unge mand kom efter, at Guardia Civil blev informeret om, at en person havde bruge de sociale netværk til at være fortaler for vold gennem sine kommentarer om mordet på Carrasco .

 

Hjemme hos den 19-årige blev der beslaglagt forskelligt udstyr, tre harddiske, fem usb-stik og fem hukommelseskort, samt den anholdtes mobiltelefon.

 

Anholdelsen har skubbet til debatten om misbrug af de sociale medier til at opfordre til vold og forbrydelser.

 

Kommentarer på nettet er værst

Men hvornår er en kommentar grænseoverskridende, og hvad er straffen?

 

- Reguleringen af kommentarer og oplysninger på de sociale netværk skal være de samme, som gælder for pressen, siger advokat Ignacio Sanz til 20minutos.

 

- Når man fornærmer nogen, krænker og skader en anden persons ære, så er lovovertrædelsens sværhedsgrad mindre, hvis fornærmelsen sker under en samtale mellem to personer, men hvis det sker i et offentligt forum, er skaden væsentlig større, siger advokaten.

 

Kan give fængselsstraf

Sanz understreger, at en fornærmelse kan være en forseelse og en lovovertrædelse.

 

Sanz henviser til straffelovens paragraf 510, er henviser til ”provokation og hadefulde udtalelser samt vold mod grupper af ideologiske årsager”.

 

- En ting er at fornærme nogen, rent privat, en anden ting er at fornærme nogen offentligt på grund af deres ideologi. Det er kriminelt, siger han

 

Det kan give fængselsstraf på et til tre år og dagbøder på seks til 12 måneder. I det her tilfælde mener advokaten at den 19-årige kan risikere op til tre års fængsel.

 

Hvordan fungerer dagbøder?

Der bestemmes i dommen, hvor lang tid man skal betale bøder (dagsbøder). Beløbet bestemmes alt efter den dømtes økonomiske situation. Man ganger så beløbet med de antal dage, man er blevet dømt til at betale bøde, hvilket kan være alt mellem 5 dage og to år.

 

Hvis man ikke betaler kan man dømmes til en dags fængsel per to dages bøde. Man idømmes x antal dages bøder, og derefter ser man på, hvor meget personen kan betale i henhold til indtægt.

 

For at udregne beløbet er det bestemt at en måned er 30 dage og året er 360 dage. Beløbet skal i princippet falde på én gang, men man kan ansøge om at betale af flere gange.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.