Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strandkor stoppet af politiet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/06/2014 - 11:13

Sport & hobby


Pensionist-kor synger hver dag populære, gamle sange på stranden, men naboerne er trætte af at høre på de samme sange måned efter måned. ...

Pensionist-kor synger hver dag populære, gamle sange på stranden, men naboerne er trætte af at høre på de samme sange måned efter måned. De vil af med sangfuglene, men det er ikke så let endda.

 

Efter en klage fra en af beboerne i området ved Playa del Levante i Benidorm, hvor sangfuglene mødes hver formiddag mellem 11:30 og 12:30, bad politiet sidste uge deltagerne om at finde andre steder at synge.

 

Men det har koret, El Coro Popular de Benidorm, nu ikke tænkt sig at gøre.

 

Korets leder havde fredag en snak med kommunen, hvor det fremgår, at der ikke er nogen anmeldelse mod syngeriet

 

- Der har været en enkelt klage fra en beboer i området, og derfor blev vi kontaktet af lokalpolitiet, som foreslog, at vi roterede, siger José Luis Puras, som hører blandt de næsten et hundrede syngende pensionister i Benidorm.

 

Naboerne brokker sig

Pensionisterne synger populære spanske sange som ”Clavelitos”, og ”La Paloma”, som i dag stort set kun er kendt af landets ældre generation.

 

- Hvis de virkelig er så gode, hvorfor synger de så ikke langs hele stranden, siger ejeren af en af strandbarerne i området ironisk ifølge diariodeinformacion.com

 

- Betaler de musikafgift?, spørger ejeren af baren Moon Beach, der ligger helt ud til Levante-stranden, med henvisning til den obligatorisk musik og sangskriverafgift SGAE.

 

- Nu har vi i seks måneder hørt på de samme sange, siger ejeren af Ku Lounge og tilføjer:

 

- Hvis jeg finder en, der vil synge på gaden, bliver jeg sat i fængsel, siger han.

 

Sagen skal undersøges

Kommunen vil nu undersøge, om der må synges i sandet.

 

- Vi vil tage kontakt til kystvæsenet for at undersøge, om det er lovligt at samles på stranden for at synge, siger talsmand for kommunen.

 

Carlos López, formand for det lokale sikkerhedsudvalg, anbefaler at sangfuglene finder andre steder at underholde.

 

- Hvis der er beboere og barer, der er trætte af syngeriet, kan vi anbefale dem at rotere, og finde andre steder, ellers kan det ende med en regulær anmeldelse, siger han.

 

Ikke alle brokker sig

Men der er også beboere, som bakker op om de syngende pensionister på stranden.

 

- Vi støtter dem helt og holdent, siger Pilar og María Jesús.

 

- Det generer os meget mere den ballade unge briter og tysker laver her hver eneste aften, siger de.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.