Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stripper for miljøet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/11/2011 - 11:01

Kunst & kultur


36 miljøfolk giver den nøgne sandhed i støtte til Spaniens grønne parti EQUO. Uden en trævl på kroppen stillede både kvinder og mænd i g...

36 miljøfolk giver den nøgne sandhed i støtte til Spaniens grønne parti EQUO. Uden en trævl på kroppen stillede både kvinder og mænd i går op foran kunstmaleren Andrés García Ibáñez, som står klar med det store lærred for at skabe kunstværket 'universelt broderskab'.

 

Titlen på kunstværket hentyder til Beethovens niende symfoni, hvor et kor af mænd og kvinder synger om broderskab og harmoni i verden.

 

En talsmand for miljøpartiets afdeling i Almería siger, at kunstneren har fundet flere ligheder mellem EQUO's valgprogram og Beethovens ønske om håb og broderskab blandt alverdens folk.

 

Skildrer en utopi

 

- Beethovens niende symfoni er baseret på Schillers digt om kærlighed og universelt broderskab; en utopi om, hvordan verden kunne se bedre ud, siger den kendte kunstmaler Andrés García Ibáñez, der betragtes som en af Spaniens nye banebrydende kunstnere.

 

Andrés García Ibáñez har deltaget i tyve udstillinger landet over og haft mere end 30 solo-udstillinger i Europa. Han står blandt andet bag oprettelsen det nye Río Olula Ibáñez-museum i Almería, og han ventes inden længe at åbne et nyt galleri i Melilla.

 

Miljøpartiets repræsentanter i Almería siger, at beslutningen om at stille op til et nøgen-foto bunder i et ønske om at ”udtrykke den menneskelige nøgenhed også som et tegn på harmoni og ærlighed uden nogen form for manipulation og korruption”.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.