Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Succes i Madrid

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 24/01/2022 - 07:00

Rejser & oplevelser

TURISME: Den 42. udgave af rejsemessen FITUR løb af stablen i sidst uge, og det lignede næsten tiderne, hvor corona var noget, man drak.

I går sluttede den internationale turismemesse FITUR 2022, der bliver betegnet som afgørende for turistsektorens genopretning. Og det er faktisk gået over al forventning. 

Der foreligger endnu ikke officielle tal for messens deltagelse, men folk fra kongrescentret IFEMA oplyser, at i alt 111.193 mennesker deltog.

I løbet af de første tre dage, hvor messen udelukkende var åben for fagfolk, deltog 81.193 personer, hvilket er en fordobling af tallene for 2021-udgaven. Hertil kommer de 33.286 deltagere, der blev registreret på den digitale platform, der er oprettet til online-deltagelse. Det er 10 procent mere end forventet.

Da man stadig afventer det endelige besøgstal for søndag, anslår IFEMA at deltagertallet for weekenden, hvor FITUR var åben for offentligheden, at omkring 30.000 mennesker deltog.

FITUR formåede at samle 127 lande, 600 udstillere og officielle repræsentanter fra 70 lande, anført af Den Dominikanske Republik, som i år deltog som partnerland.

Alt dette har medført mange rejsende fra udlandet og fra andre dele af Spanien, hvilket har haft en indvirkning på Madrids økonomi på anslået 150 millioner euro. Det meddelte præsidenten for Madrid Kommune, Isabel Díaz Ayuso, fredag i forbindelse med fejringen af Madrid-dagen på FITUR.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.