Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Multisuiter til udedanskere

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 26/04/2014 - 00:05

Erhverv & Service Bolig Klumme


Forrige lørdag fortalte jeg om en spændende mulighed med ejerdele i Puerto Banús Marbella. I dag vender jeg blikket mod Frederiksbergs hjerte...

Forrige lørdag fortalte jeg om en spændende mulighed med ejerdele i Puerto Banús Marbella. I dag vender jeg blikket mod Frederiksbergs hjerte, hvor samme person, Gregers Graae, har forfinet en ejendom med  luksuriøse multisuiter, som udlejes på ugebasis.

 

Artiklen er korrigeret den 5. maj efter interesseredes ønske om ændringer.

 

Muligheden henvender sig specielt til udedanskere og forretningsfolk.

 

Jeg har ikke selv set dem endnu, men det kommer jeg til, når der er åbent hus i Allégade 13, tirsdag den 13. maj klokken 19:00

 

Lidt nostalgi

Beklædningen er skiftet, men indgangen til Frederiksberg Have fra Runddelen er nøjagtig den samme

 

Jeg er selv både født og opvokset på Frederiksberg – nærmere betegnet Madvigs Allé, der ligger mellem Frederiksberg Allé og Gl. Kongevej – blot fem minutters gang fra Allégade.

 

Derfor kender jeg området som min egen bukselomme og synes – skal jeg ikke lægge skjul på – det er ét af de allerbedste i hele København.

 

Lily Broberg og Buster Larsen: Det var på Frederiksberg – det var i maj... (1:12)

 

Fra min tid på Frederiksberg husker jeg især, da jeg løb på skøjter på søen i Frederiksberg Have, påfuglene i Haveselskabets Have, Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg i Stig Lommers ABC-teater og Hit House, der blev indrettet i Aveny Teatret.

 

 

Hit House blev et legendarisk dansk spillested, der eksisterede i årene 1964-68, og som en magnet tiltrak unge fra hele København og omegn. Startet efter reklamemand Povl Parris’ ønske om at skabe et alkoholfrit musikhus for unge, selvom Parris selv paradoksalt nok ikke selv brød sig om pigtrådsmusik. Hit House bød på live-musik og dans alle ugens dage med forskellige bands.

 

 

Da Hit House lukkede, kom der igen ro over Frederiksberg Runddel. Så hverken Jan Hurtigkarl med gourmet-restauranten Mielcke & Hurtigkarl i Haveselskabet Have – eller påfuglene udenfor – bliver forstyrrede i deres vigtige præsentationer.

 

Beliggenhed

 

Ejendommen ligger tilbagetrukket fra Allégade med et grønt område foran. Der er ét minuts gang til Frederiksberg Rådhusplads, nogle minutter til Frederiksberg Have og handelsgaden Gl. Kongevej og fem minutter til Frederiksberg Centret med Metro direkte til centrum og lufthavnen – samt den kommende Metro-ring.

 

I gå-afstand findes de dejligste restauranter – for eksempel den kendte Allégade 10 lige overfor – og på Frederiksberg Allé ligger Betty Nansen Teatret og det genopståede Avenu-T.

 

KBs tennisanlæg med 11 udendørs baner og udsigt til Frederiksberg Slot ligger ved siden af De små Haver i Pile Allé kun 500 meter væk.

 

Med en frisk spadser-tur på omkring 20 minutter, nås Hovedbanegården, Tivoli og Københavns Rådhusplads.

 

Ejendommen

Facaden mod Allégade. Man skal gennem to elektroniske døre for at komme ind i ejendommen

 

Facade mod gårdhave

 

Tagterrassen med udsigt til Frederiksberg Have

 

Suiterne

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter endt ophold er det muligt at lade sin garderobe og personlige ejendele blive i suiten. Tingene bliver derefter sat i depot, tøjet vasket og renset, og ved dit næste besøg, er alt sat tilbage på de samme steder, hvor du efterlod dem forrige gang.

 

Room Service er ligeledes mulig både med hensyn til vask, rengøring og servering i suiten.

 

Fællesfaciliterne

 

Ønsker man at holde en familiefest eller en virksomhed en præsentation, booker man festsalen. Den er godkendt med siddeplads op til 150 personer, har scene, back-stage, projector, storskærm på 3x2 meter, professionelt lydanlæg med trådløse mikrofoner og mixerpult. Skulle en limousine være arrangementets gimmick, kan den køre direkte ind.

 

Storkøkkenet rummer alt for opdækning til 36 personer

 

Sauna, massagerum, salon, billard...

 

...og mødelokale

 

Ønsker at møde interesserede

- Suiterne lejes på ugebasis med mulighed for forkøbsret efter fem år.  Den kalkulerede ugepris er fra 5.075 DKK. Man kan leje sammenhængende uger i én eller flere perioder – for eksempel om sommeren og i julen, hvor mange udenlandsdanskere tager til Danmark, fortæller Gregers Graae og fortsætter:

 

- Men vi vil gerne møde interesserede, inden vi lægger sidste hånd på de juridiske og praktiske detaljer. Det er jo trods alt de kommende kunder, der skal have mulighed for at præge deres egen fremtid i Allégade 13.

 

Suiterne har et areal fra 30-225 m2.

 

Åbent hus

Af samme grund inviteres alle interesserede til at besøge Allégade 13 tirsdag den 13. maj klokken 19, hvor de enkelte suiter, terrasserne og fællesfaciliteterne kan opleves.

 

Har du ikke selv har mulighed for at komme - men er interesseret, er du velkommen til at sende en repræsentant i stedet.

 

Tilmelding er nødvendig.

 

Klik her for at sende tilmelding, hvis du selv kommer

 

Klik her for at sende tilmelding, hvis du sender en repræsentant

 

På gensyn!

 

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar Weekly ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.