Sultede og slog sin mand
Skrevet af Pia Bruun, fre, 08/08/2014 - 01:00

Samfund og Politik
Vi hører alt for ofte om hustruvold og kvindeundertrykkelse, ikke mindst når det gælder marokkanske kvinder. Men denne gang er det omvendt.
Vi hører alt for ofte om hustruvold og kvindeundertrykkelse, ikke mindst når det gælder marokkanske kvinder. Men denne gang er det omvendt.
En marokkansk kvinde er blevet anholdt for vold i hjemmet, misbrug og omsorgssvigt overfor hendes spanske mand.
Parret bor i den spanske enklave Melilla på den nordafrikanske kyst. Ofret, en 65-årig spanier, blev holdt bag lås og slå inde i huset, han blev banket regelmæssigt af sin 48-årige marokkanske hustru, sultet og ude af stand til at klare sig selv.
Det vides ikke, om manden led af et handicap eller en alvorlig sygdom, men han havde brug for nogen til at passe sig, og det job lå uheldigvis i hænderne på hans næsten 20 år yngre hustru.
Hun så stort på ægtefælles lidelser og trængsler og låste ham inde i et rum, når hun blev træt af ham
.
Den 65-årige spanier blev endelig reddet ud fra sit mareridt søndag morgen, efter at naboerne havde ringet til politiet. Manden råbte om hjælp, og da betjentene nåede frem, var manden var "ude af sig selv" og "meget ked af det”. Han havde omgående brug for lægehjælp.
Den marokkanske kone siges at være anmeldt tre gange for vold i hjemmet.
Undersøgelser viser, at selv om de fleste tilfælde af vold i hjemmet rammer kvinder, er der også tilfælde hvor mænd bliver misbrugt af ”det svage køn”.
Men de mandlige partnere eller ægtefæller er mere tilbageholdende med at anmelde sager på grund af forlegenhed og den krænkelse, der kan følge med.
Kan måske også interessere dig
Norge har fingrene langt nede i den spanske kagedåse: Lokker med hjælp til bolig og flytning
Rekrutterer chauffører, mekanikere og frisører gennem spanske arbejdsformidlinger.
Vikingernes festlige invasion med dansk indblanding
Galiciens unikke vikingefestival blander historie, kultur og festligheder.
Jul for fuld skrue
WEEKEND: Julelys i Spanien er en verden for sig, og der bliver virkelig ikke sparet på noget. Vi ser på nogle af dem og forsøger at give et overblik over, hvornår og hvor.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.