Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sundhedspenge sprøjtes ind i bankerne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/05/2012 - 11:55

Penge & Forbrug Samfund og Politik


”Intet normalt menneske kan forstå, hvordan regeringen kan hælde millioner ind i banksektoren, når der ikke er råd til hverken sundhed ell...

”Intet normalt menneske kan forstå, hvordan regeringen kan hælde millioner ind i banksektoren, når der ikke er råd til hverken sundhed eller uddannelse.”


Det siger formanden for det socialistiske oppositionsparti, Alfredo Pérez Rubalcaba (PSOE), til nyheden om, at regeringen vil poste mellem syv og ti milliarder ind i den kriseramte banksektor.

 

Det er det samme beløb, som netop er blevet skåret på de offentlige budgetter for sundhed, uddannelse og sociale ydelser.


- Borgerne kan med rette ikke forstå, at der er penge til banker, men ikke til sundhed eller uddannelse. Eller at pensionisterne selv skal betale for deres medicin, mens bankerne får pengene foræret, sagde Rubalcaba på et møde med partiets hovedbestyrelse i Madrid.
 

Modstander

Meddelelsen kom kort efter nyheden om, at Spaniens forhenværende konservative økonomiminister Rodrigo Rato forlader posten som formand for den fusionerede bank, Bankia.


63-årige Rodrigo Rato var økonomiminister under José María Aznars regering og betegnes som en af Rajoys helt store interne politiske modstandere. De ha også kæmpet om topposten i Partido Popular.


Efter den socialistiske valgsejr i 2004 stod han i spidsen for Verdensbanken, IMF, frem til 2007. En priode, der ikke betegnes som særlig succesfuld.


Vil overbevise de finansielle markeder

I 2010 blev han valgt som formand for Caja Madrid, som fusionerede og blev til den spanske storbank Bankia, som nu er ramt af økonomisk nedgang og intern strid.


Meddelelsen om en offentlig millioninvestering i den betrængte bank kommer umiddelbart efter Ratos meddelelse om, at han trækker sig.


Meget tyder på, at regeringen vil poste mellem syv og ti milliarder euro ind i banksektoren for at sikre dens soliditet.


Formålet er, at ”gøre det klart over for finansmarkederne, at der ikke er grund til bekymring for en hypotetisk intervention i Spanien,” sagde landets leder i et interview på radiostationen Onda Cero i går.


- Forordningen bliver vedtaget på fredagens ministerrådsmøde, forsikrer Premierministeren.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.