Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Super-start for nyvalgt Rajoy

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/12/2011 - 12:26

Samfund og Politik


Spaniens nye konservative premierminister, Mariano Rajoy, har vind i sejlene efter udmeldingen om, at landets nye regering er klar til at tage f...

Spaniens nye konservative premierminister, Mariano Rajoy, har vind i sejlene efter udmeldingen om, at landets nye regering er klar til at tage fat på en gennemgribende spare- og reformplan.

Statsrenten er faldet voldsomt, efter Rajoys tale mandag, hvoraf det fremgår, at der vil blive strammet op på de offentlige udgifter.

 

Udnævner holdet senere

Den konservative partileder blev i går valgt ind med 187 stemmer for, og 149 imod. 14 undlod at stemme, heriblandt repræsentanterne for det nye baskiske nationalistparti Aimur. Partiet, som begrunder sin passivitet med, at ”partiet ikke vil blokere for en ny regeringsdannelse”.

 

Onsdag formiddag kl. 11 blev Rajoy taget i ed hos kongen, og senere på eftermiddagen ventes han så at offentliggøre navnene på sine nye ministre.

 

Rajoy har været meget tilbageholdende med at afsløre sammensætningen af landets nye konservative regering. På et spørgsmål tidligere på dagen om, hvornår ministerlisten bliver lagt ud til offentligheden, svarede Rajoy kort: På et senere tidspunkt i eftermiddag.

 

Kæmpe skulderklap - vender krisen nu?

På fredag træder det nye ministerråd for første gang sammen, og herefter ventes landets konservative regering at afsløre flere detaljer i sit spare- og reformprogram, som dels skal nedbringe statens underskud og den rekordhøje arbejdsløshed i Spanien.

Men markederne har allerede vendt tommelfingeren opad.

 

Med en tre-måneders statsrente på bare 1,7 pct. kvitterede de globale investorer i går kontant for Rajoys spareplaner.

 

Til sammenligning med de 5,1 procent, som den spanske stat måtte betale i rente for et lignende lån i november, er der tale om et klart signal om tilfredshed med meldingerne fra den nye spanske regeringschef, vurderer chefanalytiker i Nordea, Niels From.

 

Udfaldet viser klart, at hvis de europæiske gældslande er villige til at føre den nødvendige reformpolitik, så vil det også blive belønnet af markederne, siger Niels From, der håber på, at den succesfulde spanske auktion kan blive en spæd start på en afslutning af den altødelæggende europæiske gældskrise.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.