Super-tal for 2021
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 04/01/2022 - 07:00

Samfund og Politik
SAMFUND: Arbejdsløsheden rasler ned, og årsafslutningen viser det bedste resultat i 14 år.
Midt i alle de triste nyheder, er der heldigvis også gode ind imellem. Og det er arbejdsløsheden et eksempel på.
I dag oplyser regeringen, at den registrerede arbejdsløshed faldt med 76.782 i december, og dermed afsluttede vi 2021 på det laveste niveau for den måned siden 2007.
Arbejdsløsheden er faktisk faldet i ti måneder i træk med et akkumuleret fald på 902 884 personer.
I 2021 fik Seguridad Social 777.160 flere bidragsydere, hvilket er en stigning uden fortilfælde siden 2005!
Faktisk er der 140.142 færre arbejdsløse end ved pandemiens begyndelse.
Ungdomsarbejdsløsheden faldt med 22.848 personer i december og med 143.809 personer i de seneste ti måneder, hvilket gør det samlede tal til det laveste nogensinde.
Arbejdsløsheden blandt kvinder faldt med 64.225, hvilket giver et fald på 480.747 i de seneste ti måneder, så der er 72.040 færre arbejdsløse kvinder end før pandemien.
Den registrerede arbejdsløshed faldt i servicesektoren, i landbruget og blandt de arbejdsløse i forhold til november.
I forhold til året før faldt arbejdsløsheden med 782.232 personer, hvilket er det største fald på et år, siden man startede med at registrere den slags.
Og der er sket fald i samtlige regioner. Her en oversigt over fald i antallet af personer på dagpenge:
Antallet af ERTE-ansatte - der svarer til folk på statslig løntilskud i forbindelse med pandemien - faldt desuden med 25 procent i de sidste to måneder af 2021. Dermed sluttede året med kun 102.548 personer i denne situation.
Det fremgår af foreløbige data, som er blevet offentliggjort i dag af ministeriet for integration, social sikring og migration.
Kan måske også interessere dig
Pedro Sánchez på sommerferie
Ligesom sidste år har premierministeren med sin familie valgt den kongelige ejendom La Mareta på Lanzarote.
Turister skal være opmærksomme på skjulte kortgebyrer
Både ved betaling og hævning kan man blive ramt af uventede omkostninger.
Vikingernes festlige invasion med dansk indblanding
Galiciens unikke vikingefestival blander historie, kultur og festligheder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.