Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Supermarkeder snyder dig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/01/2013 - 06:07

Penge & Forbrug


Tjekker du bonen, når du har handlet i supermarkedet? Altså sådan rigtigt tjekker? Hvis ikke, kan det være, du skal til at ændre rutinen. H...

Tjekker du bonen, når du har handlet i supermarkedet? Altså sådan rigtigt tjekker? Hvis ikke, kan det være, du skal til at ændre rutinen. Hver og én af os bliver nemlig snydt for 114 euro årligt.

 

”Fejl” i supermarkedernes kasseboner betyder, at du i gennemsnit betaler ekstra 114 euro om året. Det oplyser sammenslutningen af forbrugerforeninger, FUCI, som har set nærlæst kasseboner fra landets 100 mest kendte supermarkeder.

 

Resultatet er ret opsigtsvækkende, for det betyder nemlig, at vi alle i snit betaler ti euro mere om måneden, end vores varer reelt koster.

 

Fejl på hvert 6. bon

På mere end hver sjette kassebon er der fejl i forhold til de tilbud, der reklameres med, og det er yderst sjældent i kundens favør. Hovedparten af fejlene vedrører tilbudsvarer, som udgør 40 procent af de varer, der ligger i indkøbsvognen. En spanier køber tilbudsvarer for 1.690 euro om året, og det giver en gennemsnitsfejl på 114 euro.

 

Der er ikke nogen stor-syndere blandt de undersøgte firmaer, når det gælder fejl ved kassen, og forbrugerforeningerne opfordrer derfor supermarkederne til at forbedre deres systemer, så det bliver lettere for kunden at sammenligne varens pris med de beløb, der står på bonen.

 

En supermarkedskvittering er kinesisk for de fleste. Ofte står der kun varegrupper, koder og et beløb, og det gør det stort set umuligt for kunden at tjekke, om det er betalt det rigtige beløb.

 

 

Kommentarer

. Vueling som reklamerer her, tager ca. 300 kr. oven i den oplyste pris for en enkelt flyrejse fra København til Malaga, med mellemlanding i Barcelona. 15 € for kufferten København- Barcelona 13 € for kufferten Barcelona - Malaga 12 € for at betale med kort --------------------------------------- 40 € oven i den billige pris, husk det når du køber flybillet.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.