Surt sommervejr
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/08/2011 - 11:43
Vejr og natur
Det er ikke ligefrem det sædvanlige august-vejr, der præger det spanske landkort. Et voldsomt lavtryk med blæst, regn og torden trækker i da...
Det er ikke ligefrem det sædvanlige august-vejr, der præger det spanske landkort. Et voldsomt lavtryk med blæst, regn og torden trækker i dag hen over den nordvestlige del af landet og selv Sydspanien kan få byger.
Specielt er det surt at være at være turist i Nordspanien i disse dage, mens de østlige egne ser ud til at gå fri af det uvejr, der i weekenden lammede store dele af Catalonien og Valencia Regionen.
Læs også: Lammet af uvejr
Langs Cantabriens kyster bliver det i dag blæsende, og der kommer byger i løbet at eftermiddagen nogen opklaring. Temperaturerne falder til omkring 25 grader.
I den nordvestlige del af landet er det overskyet og der kommer en del nedbør, muligvis som torden. I løbet af eftermidddagen mest tørt og vekslende skydække.
Catalonien er ved at komme sig efter uvejret lørdag aften, hvor det skete ødelæggelser og oversvømmelser. Mandag morgen var 400.000 personer fortsat uden el, men skaderne er nu udbedret, forsikrer det regionale elselskab.
I Madrid, hvor der normalt er omkring 40 grader i august, er det skyet og der kan komme byger.
I resten af landet letskyet til skyfrit, men også her bliver det noget køligere end i de foregående dage. I Murcia kan der komme byger, muligvis som torden, mens Andalusien og de Canariske Øer får mest solrigt vejr – dog mulighed for lokale byger i de indre egne.
Temperaturer mellem 22 og 30 grader. Fra weekenden bliver det igen varmere, med op til 35 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.