Svømmer til Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 08/06/2011 - 11:42
Samfund og Politik
Immigranter er så besatte af tanken om at komme til Europa, at de er villige til at kaste sig ud i nærmest hvad som helst – som for eksempel...
Immigranter er så besatte af tanken om at komme til Europa, at de er villige til at kaste sig ud i nærmest hvad som helst – som for eksempel at svømme fra Marokko til Spanien.
Men er egentlig slet ikke ikke så vildt, som det lyder. Faktisk er der kun få kilometer fra den marokkanske kyst til den lille koloni-enklave Ceuta, der lige over for den sydspanske by Algeciras. Og hvis man først er kommet ind på spansk jord, så er resten af turen til det europæiske kontinent meget lettere.
14 slap igennem i ét hug
Et stigende antal immigranter vælger at kaste sig i bølgerne og svømme i land, i stedet for at overlade skæbnen til menneske-smuglere, som kræver en formue for at transportere flygtninge til det spanske fastland. Den ny teknik består i at overraske kystvagterne, der har som primære opgave at spore narkohandel og ulovlig trafik på havet. Hvis gruppen af immigranter er stor nok, vil det som regel lykkes nogle af dem at slippe igennem.
Den 24. maj opdagede Guardia Civil således en gruppe på 30 immigranter, som var ved at svømme ind til Ceuta. Af dem blev kun de 16 anholdt. Den 3. juni var det en flok på 19, der svømmede mod Slaraffenland, og to dage efter var det 30 par hænder, der tog svømmetag.
For immigranterne er adgangen til det spanske fastland lettest ad søvejen, og så er den mindre farlig. Den marokkanske grænsepoliti holder sig ikke tilbage for at bruge hunde og rifler i deres eftersøgning af ulovlige immigranter.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.