Svensk mand fundet død i havet ved Almuñécar
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/02/2025 - 10:07
    Krimi
Svenske myndigheder bekræfter sagen over for Spanien i Dag.
Svensk mand på 67 år er blevet fundet død i havet ved Almuñécar, Granada.
Spanien i Dag har kontaktet det svenske udenrigsministerium for at få bekræftet sagen. UD:s presstjänst svarer bekræftende at:
"UD känner till att en svensk man i 70-årsåldern, hemmahörande i Svealand, påträffats avliden den 25 februari i Spanien. Anhöriga är underrättade."
Liget blev opdaget af en fisker tirsdag morgen og lå cirka hundrede meter fra kysten i nærheden af Peñón del Lobo; et område, men ikke bare lige kan komme til.
Manden blev fundet uden sko, og myndighederne har derfor ledt efter personlige ejendele i området i et forsøg på at klarlægge omstændighederne omkring hans død.
Ifølge kilder tæt på sagen blev liget bjærget af en patruljebåd fra Guardia Civil og bragt til en strand nær Marina del Este-sportshavnen. Herefter blev det transporteret til Retsmedicinsk Institut i Granada, hvor dødsårsagen skal fastslås ved en obduktion. Obduktionen skal afklare, om et sår, manden havde i ansigtet, skyldes et slag mod klipperne i området, hvor han blev fundet, eller om der har været andre involverede.
Med andre ord: Var det en ulykke, eller er manden blevet slået ihjel?
Guardia Civil har bekræftet, at manden blev fundet klokken 8:30 tirsdag. Han havde sine personlige dokumenter på sig, så det var let at identificere ham. Ingen er i øjeblikket sigtet i sagen.
Kan måske også interessere dig
Politiet lukker ned for omfattende piratsalg i turistområder på Mallorca
VIDEO: 12 personer anholdt efter beslaglæggelse af 30.000 falske mærkevarer.
Den Nationale Domstol åbner sag om mulig hadforbrydelse mod Israel-holdet i La Vuelta
Regeringen forsvarer legitimiteten af de propalæstinensiske protester under Vuelta'en, og PP kræver maksimal sikkerhed.
Asturien er på naturens og kulturens hitlister
Læs hvorfor, du bør planlægge din tur i det frodige Spanien allerede nu...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















