Svenskermordet: blev vækket af skrig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/06/2011 - 11:42
Krimi og katastrofe
- Jeg blev vækket af skrig, og troede først de kom fra gaden. Men så gik det op for mig, at de kom fra et af værelserne ovenpå.
- Jeg blev vækket af skrig, og troede først de kom fra gaden. Men så gik det op for mig, at de kom fra et af værelserne ovenpå.
Sådan fortæller receptionisten, Antonio Serrano, på Hotel Cid i Fuengirola, hvor den 18-årige svenske Sandra Eleonora lørdag morgen blev fundet dræbt af knivstik i halsen på værelse 505. Sammen med en jævnaldrende veninde havde de to svenske piger indlogeret sig på hotellet, der ligger i det centrale Fuengirola. Drabsmanden mødte de på et diskotek tidligere på aftenen.
Mødte morderen på trappen
Den dræbte piges veninde råbte 'knife' og 'crazy', fortæller receptionisten til dagbladet Sur. Han var klar over, at der var noget helt galt, ringede til politiet og løb herefter op for at se, hvad der var sket. På vej op på femte sal mødte han en mand på vild flugt ned ad trapperne. Serrano greb fat i mandens arm og forsøgte at holde ham tilbage og fik med det samme en grum fornemmelse om, hvad der var sket. Manden var smurt ind i blod og holdt en stor køkkenkniv i hånden.
Det lykkedes gerningsmanden at vriste sig fri, og han fortsatte ned ad trapperne, indtil han blev standet af en ung politiaspirant fra Marbella, som holdt et par dages ferie i Fuengirola. Betjenten fik fat i manden, som overgav sig uden modstand.
Troede, det var en spøg
Omtrent samtidig var den dræbte kvindes veninde løbet ud på gaden, hvor hun råbte om hjælp. Hun var i nattøj, havde blodpletter på kroppen og var også blevet stukket med kniven på armene og i halsen. Forbipasserende fortæller, at de først troede at det var en spøg. En ung pige, der står og råber på engelsk - det sker næsten hver nat, fortæller naboerne.
Gerningsmanden, som har tilstået mordet, er Abselam B., en 30-årig marokkaner, som dagen forinden havde indlogeret sig på værelse 404. Han er nu overført til provinsfængslet i Alhaurin de la Torre. Læs mere om den sag her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.