Sydspanien bliver våbenskjold

Så kan vi godt forberede os på at være i farezonen, hvis det værste skulle ske. Vi får nemlig et missil-skjold som nabo. Det afslørede Anders Fogh, Zapatero og USAs forsvarsminister, Leon Panetta, i går på et fælles pressenmøde.

Den sydspanske militærbase Rota skal agere skjold mod angreb fra Iran eller Nordkorea. Det fremgår af en aftale mellem NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og den spanske regering.

Beskytte mod islamiske fjender

Ifølge aftalen skal basen i Rota fra 2013 indgå i NATO's og USA's nye antimissilforsvarssystem, som er rettet mod ”fjender fra den islamiske verden”. Planen er at sende 1.100 soldater og militærfolk samt fire AEGIS antimissil-krigsskibe til Sydspanien. Den spanske regering forsvarer aftalen med, at den vil skabe 1.000 nye arbejdspladser.

Aftalen blev fremlagt af ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero,  Anders Fogh Rasmussen og USAs forsvarsminister Leon Panetta på et pressemøde i Bruxelles onsdag eftermiddag.

Rota er nabo til den populære udflugtsby Puerto de Santa Maria og ligger kun 130 km. fra Marbella i fugleflugtslinie

Brændpunkt

Militærbasen i Rota er en af NATO's vigtigste strategiske baser i verden, for både luftsrums- og maritim kontrol over Gibraltar-strædet og hele Middelhavsområdet.

Basen i Rota indgik blandt andet som et logistik center for de amerikanske styrkers involvering i krigen i det tidligere Jugoslavien, Irak og Sudan. For nylig godkendte forsvarsminister, Carme Chacon, de internationale styrkers brug af basen til angreb på Libyen.

Basen blev i sin tid oprettet i henhold til en aftale, som blev underskrevet af USA og General Francos styre i 1953.

Større end 2.000 fodboldbaner

Rota dækker et areal på 24.280.800 kvadratmeter og har Europas længste militære start- og landingsbane på 4.000 meter. I 2010 blev der registreret 45.000 start og landinger på basen. Havnen har plads til 24 skibe, og der er et stort antal af militære og civile faciliteter, herunder skoler og shoppingområde.

Rota er nu i gang med en omfattende modernisering og udbygning af havnen, som skal være færdig inden årets udgang.

Det amerikanske militær har omkring 3.000 personer på basen, herunder militære, civile og deres familier.

Modstand

Der er allerede stor modstand omkring beslutningen. Gaspar Llamzares, talsmand for venstrefløjspartiet IU i parlamentet, siger, at den indgåede aftale ligger langt uden for den aftale, som Spanien har med USA. Han kræver, at aftalen i stedet skal besluttes i Parlamentet.

Også lederen af Spaniens største fredsbevægelse, Jordi Armadans, kritiserer. Han siger, at der findes mange diskutable oprustningsprojekter, men at dette dog er det værste. Lederen af fredsbevægelsen ”Fred nu!” kalder aftalen en kæmpe fejltagelse fra regeringens side.