Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sydspanien lige så kold som Danmark

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/02/2012 - 12:20

Vejr og natur


Det kan være svært at forestille sig, at Sydspanien engang var lige så kold som Skandinavien. Men det er ikke desto mindre sandt, fortæller ...

Det kan være svært at forestille sig, at Sydspanien engang var lige så kold som Skandinavien. Men det er ikke desto mindre sandt, fortæller andalusiske forskere.


Nye undersøgelser af fund af mammutrester i en mose i Padul, Granada-provinsen, viser, at den årlige gennemsnitstemperatur i Sydspanien for 30.000 år siden lå på mellem ni og 11 grader, sådan omtrent det samme som i Danmark og resten af det sydlige Skandinavien.

 

Padal nær Lanjaron og Sierra Nevada


Oplysningerne fremgår af en ny rapport fra National Research Council (CSIC), som er offentliggjort i tidsskriftet Quaternary Science Rewiews.

Man har undersøgt resterne af tre uldne mammutter, som blev fundet i en tørvemose ved Padul i 1983. Mammut-fundet er det hidtil sydligste, der er registreret i Europa.

 

Bevis med tænder og knogler

Prøverne viser, at mammutterne stammer fra en meget kold og tør periode, der ramte hele Europa og den sydlige del af Den Iberiske Halvø.

Undersøgelser af tænder og knogler har vist, at mammutterne levede i et tørt steppe-område flere hundrede kilometer vest for Padul. Når vejret blev for hårdt, emigrerede mammutterne til området ved mosen, oplyser forsker Antonio Delgado fra Geologisk Institut i Granada.


Store pattedyr som elefanter og uldne mammutter krævede store mængder vand og frisk mad hver dag, og en isotopisk undersøgelse af deres væv kan derfor give fingerpeg om klimaet, dengang de levede.

Tænderne på den uldne mammut voksede gennem hele dens liv, og hvert år blev der dannet ny emalje.


- Vi kan derfor identificere forskellige isotopiske sammensætninger på forskellige stadier af kindtænderne, og det giver os en idé om miljøændringer, der fandt sted i løbet af deres liv, oplyserne de andalusiske forskere, der har deltaget i undersøgelsen.

De uldne mammutter kom til det afrikanske kontinent fra Sibirien for omkring 200.000 år siden og forsvandt for cirka 4.000 år siden.

 

Spændende besøg

Museet i Granada er et besøg værd

 

Resultatet af undersøgelsen er udstillet i det arkæologiske museum Science Park og på Museet for Stratigrafi og Palæontologi i Granada og er en stor og interessant oplevelse.

 

Klik her for at komme til museets hjemmeside

Parque de las Ciencias

 


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.