Sygehusmedicin gratis - indtil videre
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/10/2013 - 09:43

Sundhed & sygdom
Hvis du er kronisk syg, kan du fortsat få sygehusmedicin gratis. Flere regioner nægtede pure at indføre nyt forslag, som nu er udsat på ubes...
Hvis du er kronisk syg, kan du fortsat få sygehusmedicin gratis. Flere regioner nægtede pure at indføre nyt forslag, som nu er udsat på ubestemt tid.
Spaniens selvstyrende regioner har afvist et forslag, som betød, at syge skulle betale for nødvendig medicin fra landets sygehuse.
Loven skulle være trådt i kraft tirsdag den 1. oktober, men blev i sidste øjeblik udskudt på ubestemt til.
Rammer alle
Den nye lov ville betyde, at patienter i ambulant behandling på sygehusene selv skulle betale ti procent,eller højst 4,20 euro per medikament. Selvom det kan virke som et lille beløb, kan det løbe op, da mange af dem, loven rammer, lider af flere forskellige kroniske sygdomme.
Loven vil ramme alle med alvorlige sygdomme som kræft, hepatitis, HIV og andre ikke-livstruende lidelser som psoriasis eller barnløshed.
Loven er endt i skammekrogen, fordi nogle regioner har sagt klart nej til den nye lov. Det gælder for Andalusien, Baskerlandet, Navarra, Asturien, Balearerne og Castilla y León.
Madrid, Murcia, La Rioja, Galicien, Valencia regionen, Cantabrien, Castilla La Mancha, Extremadura og Aragón, har sagt ja, men vil ikke indføre den nye betaling med det samme.
Udsat til 2014
I stedet vil de regioner, der har accepteret brugerbetaling indføre det nye system i løbet af de kommende måneder, så det træder i kraft per 1. januar 2014.
42 typer medicin under 157 forskellige navne kommer til at koste penge, hvis det nye forslag bliver indført.
Regeringen siger, at brugerbetalingen for ambulante patienter ”giver mening” da de også skal betale for medicin, de køber på apotekerne.
Kan måske også interessere dig
Revolutionerende lyntest for prostatakræft er snart i de spanske apoteker
Kan spare patienter for unødigt ubehag og myndigheder for unødvendige omkostninger.
Fakta: Disse religioner tror spanierne på
Det er velkendt, at de fleste spanierne er katolikker, men går de til messerne, og hvad tror de ellers på - eller ikke?
Romantisk rute i Málaga genopstår med ny investering
Omfattende renoveringsprojekt skal styrke turismen i Serranía de Ronda.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.