Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tørke i Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 14/09/2012 - 10:45

Samfund og Politik


Selv om ingen tør bruge ordet ”tørke”, er der ingen tvivl om, at Sydspanien lider af vandmangel. Seks ud af ti kommuner i Málaga provinse...

Selv om ingen tør bruge ordet ”tørke”, er der ingen tvivl om, at Sydspanien lider af vandmangel. Seks ud af ti kommuner i Málaga provinsen er ramt af problemer med vandforsyningen.

 

I Málaga Provinsen kæmper 12 kommuner med manglende vandforsyning. I syv kommuner må indbyggerne forsynes med vand fra tankvogne for at sikre, at der fortsat er vand i hanerne.

 

Her er det værst

Værst ramt er Valle de Abdalajís, Archidona og Almogía, der ligger lige nord for Málaga. Her har myndighederne svært ved at følge. I Almogía har omkring 200 beboere ikke haft rindende vand i hanerne i flere måneder, og det har ført til adskillige protester foran rådhuset i byen.

 

Borgerne under en protest i august

 

Men også i Sierra de Yeguas, Colmenar, Viñuela og Casabermeja er der problemer med vandforsyningen. Flere steder frarådes beboerne at drikke vandet fra hanerne.

 

I andre landkommuner som Montejaque, Benaoján, Jubrique, Totalán og Benarrabá har myndighederne været nødsaget til at foretaget nye boringer for at sikre vandforsyningen.

 

Skaldet høne kan ikke lave vand

Problemet er dels faldende vandstand i vandreservoirerne, men også tiltagende forurening af grundvandet betyder, at vandkvaliteten er kraftigt forringet. Problemet er også, at ingen aner, hvor længe tørken vil vare.

 

Talsmand for miljørådet i Deputationen i Málaga, Juan Jesús Bernal, kritiserer myndighederne for adskillige års ”laden stå til”.

 

- Der blev ikke investeret i sikring af vandforsyningen, da der var penge til det, siger han til laopiniondemalaga.es

 

Nu er der hverken penge i kassen eller vand fra oven, og det betyder, at der er overhængende fare for vandforsyningen i 64 af de i alt 101 kommuner, der er i Málaga Provinsen.

 

Der er brug for 10 millioner euro til reparation af utætte vandrør, en udvidelse af distributionsnettet samt nye boringer. Men det er som bekendt vanskeligt at plukke en skaldet høne.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.