Tørke, storm, hagl og oversvømmelser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/06/2012 - 11:05

Vejr og natur
Samtidig med at hele Sydspanien er ramt af kraftig tørke og omfattende skovbrande, blev indbyggerne i den midt-spanske by Albacete i går overr...
Samtidig med at hele Sydspanien er ramt af kraftig tørke og omfattende skovbrande, blev indbyggerne i den midt-spanske by Albacete i går overrasket af et voldsomt uvejr med hagl og voldsomme vindstød.
Skadede bygninger
Uvejret startede kl. 17.30 og blev fulgt op af kraftig vind, der ødelagde træer og forårsagede skader på bygninger. To store træer på hovedgaden Paseo de la Cuba i bycentrum måtte beskæres, efter at flere store grene var brækket af.
Der skal meget til for at rive et så stort træ op med rod
Ingen mennesker er dog kommet noget til.
Paniske borgere ramt af hagl
Haglvejret stod kun på i 20 minutter, men var så voldsomt, at der på et tidspunkt stod næsten en meter vand og is i gaderne. Lokaler, garager og lavtliggende områder blev oversvømmet, og både brandvæsen og politi modtog et masser af henvendelser fra skræmte borgere, der frygtede for omfattende skader på deres bygninger.
Hagl dækkede landskabet
Da uvejret stilnede af, kunne beboerne så gå i gang med at gøre rent efter mudder og vand, som var trængt ind i husene.
Der ryddes op på gader...
...og i kældre
Gader blev til floder
Også rådhuset og flere kommunale bygninger blev ramt af oversvømmelser. Et teaterstykke måtte aflyses efter at der var trængt vand ind i salen i el Auditorio Municipal. Tilkørslen til Albacete fra landevejen fra Ayora blev spærret trafik, mens politiet arbejdede på at få fjerne biler og køretøjer, som var blevet skyllet med, da gaderne på ganske kort tid blev forvandlet til rivende floder.
'Druknede' køretøjer
Også den botaniske have i Castilla-La Mancha blev ødelagt under gårsdagens stormvejr, og der kan gå flere år, før skaderne er udbedret, siger havens direktør, Fernando Carreño, til RTVE.
Uvejret ser ikke ud til at have påvirket denne cyklist
Opskrift på uvejr
Det voldsomme haglvejr bliver i dag fulgt op af et kraftigt lavtryk fra Atlanterhavet, som rammer dele af midt og nordøst Spanien. Her kan der falde op til 30 mm nedbør i løbet af kort tid. Mest udsat er Aragón, Navarra og La Rioja, oplyser Meteorologisk Institut.
Buschaufføren ser tøvende ud
Der er tale om kold luft i høje luftlag, som støder sammen med varm luft fra syd, og det er opskriften på tordenvejr, siger Alejandro Lomas.
Træer knækket som var de tændstikker
Uvejret sætter punktum for et usædvanligt tørt forår. I dag i Madrid bliver det op til 28 grader, i A Coruña 21, Santander 22 og i Valencia 26. I morgen kommer varmen så væltende med 30 grader flere steder i landet.
Se video'er fra det vilde vejr
Kan måske også interessere dig
Robotter skal slå verdensmestrene i fodbold, invasion vendes til indtægt, teenager kan ikke spise og dobbelt op på barnløse
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Spanien dominerer Europas gourmetscene med 45 restauranter på top 150-listen
Danske Alchemist er for femte år i træk kåret som Europas bedste.
Verdensmester igen - denne gang med en helt speciel kulturpark
Tenerife har verdens bedste, men en spansk park for voksne - også med større børn - er nu blandt verdenseliten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.