Tænk, hvis vi alle var skildpadder…
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 25/11/2023 - 07:00
Klumme
Ikke utænkeligt, at det ville trække nogle ned fra det røde felt.
Mange af vores læsere har været ganske ophidsede over Pedro Sánchez’ aftale om amnesti med Carles Puigdemont. Ligesom omkring 65-70 procent af den spanske befolkning fortsat er det. Og ligesom 171 - svarende til 48,86 procent - af parlamentarikerne i Kongressen fortsat befinder sig i det røde felt.
For ikke at tale om Senatet, hvor 144 senatorer - svarende til 54,14 procent - nærmest er i det ekstremt røde felt og har væbnet sig til kamp mod amnestiloven.
I gaderne omkring PSOEs hovedkvarter i Madrid - Farraz - er der fortsat voldelige demonstrationer og anholdelser.
Ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet DYM i dagene 17. og 18. november, siger 70,4 procent af borgerne 'ja' til, at PSOEs pagt med tilhængerne af uafhængighed forværrer det politiske klima i Spanien.
Meningen i de forskellige partier
Og
For at det ikke skal være løgn, viser den seneste meningsmåling fra samme analyseinstitut, at en tsunami ville skylle ind over Pedro Sánchez’ mandater og popularitet, hvis der var valg i dag.
PP ville selv i målingens værste fald kunne danne regering med støtte fra Vox, og Sánchez ville ikke have skyggen af matematisk chance for at danne regering
Du kan læse mere om meningsmålingen her
Og resultatet
Politikernes gensidige hadefulde valgkampagne med en opførsel, der ikke er en gadedreng værdig, har - udover at de nu hænger vælgerne endnu mere ud af halsen - ført til splittelse i befolkningen. Venner risikerer at blive uvenner, når de begynder at diskutere amnestiloven, med mindre de er enige om det ene eller det andet.
I stedet for at fare ud af kridthusene kunne de måske begynde at bruge omtanke og få kontrol over deres bevægelser som ham her.
Opførte politikerne sig således, vil jeg godt vædde 10 gange forloren skildpaddesuppe på, at borgerne ville blive smittet.
For i dag er situationen, som den nu engang er, og det kræver ro på. Amnestiloven er nu under behandling, og lad den være det i den tid, det nu tager. I mellemtiden må vi bare se at komme videre under dagens faktuelle forhold.
Men det forbyder os ikke at drømme. Det gjorde jeg, da jeg så dette videoklip med Sebastian Klein, der besøgte en måske 200 år gammel skildpadde.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god og rolig weekend.
Torben Wilkenschildt
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.